"I 1979 blev en embedsmand i Finansministeriet, cand.polit. Jussi Merklin reelt offer for Berufsverbot efter at have kritiseret den danske stats tiltagende overvågning og registrering af borgerne. Med baggrund i et intimt insider-kendskab til statsadministrationen har han siden udarbejdet en omfattende dokumentation af i hundredvis af sager om danske myndigheders magtmisbrug."
"På en måde, som i det mindste i effektivitet ikke afviger videre fra Ceausescus Rumænien, Pinochets Chile eller andre af det borgerlige demokratis skræmmebilleder, blev Merklin et af de første tegn på, at velfærdsstaten bag sin humanistiske maske havde sine egne elegante udrensningsmekanismer. Han røg ud i kulden som en dansk dissident."