"Når en minister siger noget åbenlyst dumt, hvad der jo sandt at sige forekommer fra tid til anden, så giver det indimellem anledning til nogle overvejelser om årsagen. Når en minister fra billedligt talt den ene dag til den anden forfægter det stik modsatte synspunkt af sit eget dagen i forvejen, giver det anledning til undren og nye overvejelser om årsagen.
Det klareste eksempel blandt de aktuelle er justitsminister Morten Bødskovs holdning til den såkaldte offentlighedslov. Fra det øjeblik, da han blev justitsminister, forfægtede han det stik modsatte synspunkt af, hvad han havde gjort sig til talsmand for, da Lars Barfoed var justitsminister.
Men det nye synspunkt stemte nøje overens med embedsværkets, og deri ligger beklageligvis pointen. Embedsværket bryder sig ikke om at blive kigget alt for meget over skuldren af en kritisk offentlighed, og så retter ministeren ind og overtager embedsværkets synspunkter."
