Re: www.forsvarsdagbog.dk
14. januar 2015 kl. 11:20
Lone skrev:
-------------------------------------------------------
> [www.forsvarsdagbog.dk]
>
> Indlæg fra hjemmesiden www.forsvarsdagbog.dk,
> side 3:
>
> “Forurettede” eller “anmelder” – ord som
> forvirrer uskyldsformodningen
>
> Udgivet den 4. november 2012
>
> Mange sager afgøres alene på baggrund af
> forklaringer fra vidner. I modsætning til, hvad
> de fleste tror, har ofret også status som vidne.
> I domstolsjargon og i Retsplejeloven kaldes ofret
> for “forurettede”. “Forurettede” udgør
> ofte sagens hovedvidne. I praksis tillægges
> tiltaltes forklaring stort set ingen selvstændig
> bevisvægt – dvs. tiltaltes forklaring kan ikke
> stå alene, men skal understøttes af andet, før
> man tror på den. Anderledes med
> “forurettedes” forklaring. Den tages som
> udgangspunkt for væsentlig mere troværdig i sig
> selv – dvs. den kan afkræftes af andre
> bevisdata, men vil som udgangspunkt ofte blive
> taget for gode varer.
>
> Man kan derfor kritisere betegnelsen
> “forurettede” for at være forudindtaget
> forstået på den måde, at det allerede før
> sagen er begyndt er forudsat, at der foreligger en
> forbrydelse, og at det er gået ud over
> “forurettede”. Et af problemerne med jargonen
> er, at uskyldsformodningen mentalt sættes ud af
> kraft. Uskyldsformodningen er et fundamentalt
> princip i strafferetten. Formodningen betyder, at
> en tiltalt skal betragtes som uskyldig, indtil det
> modsatte er bevist. Kravet til beviset er, at
> enhver rimelig tvivl om tiltaltes skyld skal være
> ryddet af vejen, før man kan dømme.
>
> Når man arbejder med betegnelsen
> “forurettede” kan dommerne let tænke, at
> “nå, nu skal vi ind og straffe en forbryder”,
> når de egentlig burde tænke, at det hele går ud
> på, at vurdere beviset så objektivt og neutralt
> som muligt – altså i retning af “nå, nu må
> vi se, om der er begået en forbrydelse”. Det er
> i den forbindelse vigtigt at bemærke, at
> straffesager afgøres under medvirken af
> lægdommere. En lægdommer er et gennemsnitligt,
> almindeligt menneske, som deltager i afgørelsen
> af sagen.
>
> I byretten afgøres straffesager af 1 juridisk
> dommer og 2 lægdommere, mens sager i landsretten
> afgøres af 3 lægdommere og 3 juridisk dommere.
> De har lige mange stemmer, hvilket betyder, at det
> i byretten formelt er lægdommerne, som bestemmer.
> Jeg er tilhænger af denne ordning.
>
> Det kan dog være uheldigt, når ikke-fagfolk
> inden sagen rigtigt er gået i gang præsenteres
> for en tiltalt og en “forurettet”. Det burde i
> sagens natur hedder “anmelderen”, da denne
> betegnelse helt neutralt angiver, hvem der har
> anmeldt et formodet overgreb og på samme måde
> som betegnelsen “tiltalt” ikke indeholder en
> formodning om, at et overgreb er begået. Rent
> mentalt indstiller betegnelsen “anmelderen”
> ikke tankerne i retning af, at det er synd for den
> ene part og at den anden part derfor nok har gjort
> noget ulovligt.
>
> Hertil kommer, at det ofte forekommer, at
> anmelderen – eller “forurettede” – selv
> har optrådt så øretæveindbydende provokerende,
> at han selv er ude om det – og det derfor ikke
> forekommer rimeligt, at han nu på forhånd
> fremstår uskyldsren. Det hænder heller ikke
> sjældent, at “forurettede” egentlig startede
> bataljen, men tabte kampen – og så gælder det
> om at være først på aftrækkeren. Særligt i
> voldssager er det en kendt men uheldig praksis, at
> den, som anmelder først opnår status som
> beskyttet “forurettet”, mens den anden – og
> måske egentlig uskyldige part – opnår status
> som forbryder.
>
> Disse nuancer kan man ikke forvente, at
> lægdommere er opmærksomme på – de fleste
> juridiske dommere formentlig heller ikke – og
> det er sin sag som forsvarer at forklare forholdet
> under selve sagen. Derfor bør betegnelsen
> “forurettede” erstattes af noget andet – i
> mangel af bedre foreslås “anmelderen”. Det er
> i hvert fald sådan, jeg fremover vil beskrive
> sagens hovedvidne."


Det var dog et gevaldigt fint dokument du har fundet Lone. Jeg har dog alligevel noget modstridende at tilføje.

I første afsnit: ” I praksis tillægges tiltaltes forklaring stort set ingen selvstændig bevisvægt – dvs. tiltaltes forklaring kan ikke stå alene, men skal understøttes af andet, før man tror på den.”

Jeg ved, at netop i praksis, ser man ofte bort fra beviser, der kan bekræfte uskyld. Hvis I tvivler på det,
kan jeg blot minde jer på hvordan man bruger rockerloven på almindelige mennesker/tiltalte.
Det næste punkt er at uskyldsformodningen er sat ud af kraft ovenfra.

Rockerloven


“Meninger og holdninger kan være godt, men viden er bedre, dog kan ingen vide alt.”
/ Albert
Emne Forfatter Set Skrevet
www.forsvarsdagbog.dk Lone 721 03. januar 2015 kl. 21:58
Re: www.forsvarsdagbog.dk Lone 479 03. januar 2015 kl. 22:21
Re: www.forsvarsdagbog.dk Albert 491 14. januar 2015 kl. 11:28
Re: www.forsvarsdagbog.dk Lone 479 15. januar 2015 kl. 23:55
Re: www.forsvarsdagbog.dk Albert 451 14. januar 2015 kl. 11:20



Forfatter:

Din email:


Emne:


Vedhæftelser:
  • Ingen fil må være større end 38.4 MB
  • 6 flere filer kan vedhæftes til dette indlæg

Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
WFMJ7
Indlæg: