Re: www.forsvarsdagbog.dk
14. januar 2015 kl. 11:28
Lone skrev:
-------------------------------------------------------
> Lone skrev:
> --------------------------------------------------
> -----
> > [www.forsvarsdagbog.dk]
> >
> > Indlæg fra hjemmesiden www.forsvarsdagbog.dk,
> > side 3:
> >
> > “Forurettede” eller “anmelder” – ord
> som
> > forvirrer uskyldsformodningen
> >
> > Udgivet den 4. november 2012
> >
> > Mange sager afgøres alene på baggrund af
> > forklaringer fra vidner. I modsætning til,
> hvad
> > de fleste tror, har ofret også status som
> vidne.
> > I domstolsjargon og i Retsplejeloven kaldes
> ofret
> > for “forurettede”. “Forurettede” udgør
> > ofte sagens hovedvidne. I praksis tillægges
> > tiltaltes forklaring stort set ingen
> selvstændig
> > bevisvægt – dvs. tiltaltes forklaring kan
> ikke
> > stå alene, men skal understøttes af andet,
> før
> > man tror på den. Anderledes med
> > “forurettedes” forklaring. Den tages som
> > udgangspunkt for væsentlig mere troværdig i
> sig
> > selv – dvs. den kan afkræftes af andre
> > bevisdata, men vil som udgangspunkt ofte blive
> > taget for gode varer.
> >
> > Man kan derfor kritisere betegnelsen
> > “forurettede” for at være forudindtaget
> > forstået på den måde, at det allerede før
> > sagen er begyndt er forudsat, at der foreligger
> en
> > forbrydelse, og at det er gået ud over
> > “forurettede”. Et af problemerne med
> jargonen
> > er, at uskyldsformodningen mentalt sættes ud
> af
> > kraft. Uskyldsformodningen er et fundamentalt
> > princip i strafferetten. Formodningen betyder,
> at
> > en tiltalt skal betragtes som uskyldig, indtil
> det
> > modsatte er bevist. Kravet til beviset er, at
> > enhver rimelig tvivl om tiltaltes skyld skal
> være
> > ryddet af vejen, før man kan dømme.
> >
> > Når man arbejder med betegnelsen
> > “forurettede” kan dommerne let tænke, at
> > “nå, nu skal vi ind og straffe en
> forbryder”,
> > når de egentlig burde tænke, at det hele går
> ud
> > på, at vurdere beviset så objektivt og
> neutralt
> > som muligt – altså i retning af “nå, nu
> må
> > vi se, om der er begået en forbrydelse”. Det
> er
> > i den forbindelse vigtigt at bemærke, at
> > straffesager afgøres under medvirken af
> > lægdommere. En lægdommer er et
> gennemsnitligt,
> > almindeligt menneske, som deltager i
> afgørelsen
> > af sagen.
> >
> > I byretten afgøres straffesager af 1 juridisk
> > dommer og 2 lægdommere, mens sager i
> landsretten
> > afgøres af 3 lægdommere og 3 juridisk
> dommere.
> > De har lige mange stemmer, hvilket betyder, at
> det
> > i byretten formelt er lægdommerne, som
> bestemmer.
> > Jeg er tilhænger af denne ordning.
> >
> > Det kan dog være uheldigt, når ikke-fagfolk
> > inden sagen rigtigt er gået i gang
> præsenteres
> > for en tiltalt og en “forurettet”. Det burde
> i
> > sagens natur hedder “anmelderen”, da denne
> > betegnelse helt neutralt angiver, hvem der har
> > anmeldt et formodet overgreb og på samme måde
> > som betegnelsen “tiltalt” ikke indeholder
> en
> > formodning om, at et overgreb er begået. Rent
> > mentalt indstiller betegnelsen “anmelderen”
> > ikke tankerne i retning af, at det er synd for
> den
> > ene part og at den anden part derfor nok har
> gjort
> > noget ulovligt.
> >
> > Hertil kommer, at det ofte forekommer, at
> > anmelderen – eller “forurettede” – selv
> > har optrådt så øretæveindbydende
> provokerende,
> > at han selv er ude om det – og det derfor
> ikke
> > forekommer rimeligt, at han nu på forhånd
> > fremstår uskyldsren. Det hænder heller ikke
> > sjældent, at “forurettede” egentlig
> startede
> > bataljen, men tabte kampen – og så gælder
> det
> > om at være først på aftrækkeren. Særligt i
> > voldssager er det en kendt men uheldig praksis,
> at
> > den, som anmelder først opnår status som
> > beskyttet “forurettet”, mens den anden –
> og
> > måske egentlig uskyldige part – opnår
> status
> > som forbryder.
> >
> > Disse nuancer kan man ikke forvente, at
> > lægdommere er opmærksomme på – de fleste
> > juridiske dommere formentlig heller ikke – og
> > det er sin sag som forsvarer at forklare
> forholdet
> > under selve sagen. Derfor bør betegnelsen
> > “forurettede” erstattes af noget andet –
> i
> > mangel af bedre foreslås “anmelderen”. Det
> er
> > i hvert fald sådan, jeg fremover vil beskrive
> > sagens hovedvidne."
>
>
>
> Fra hjemmesiden www.forsvarsdagbog.dk:
> Strafferetlig ordbog:
>
> "Strafferetlig ordbog
>
> Denne ordbog er en alternativ ordbog over
> grundlæggende begreber i strafferetten. Ordbogen
> er baseret på mine erfaringer som forsvarer med
> over 150 straffesager årligt siden december 2010.
> Det er næppe sikkert, at anerkendt juridisk teori
> er enig med mig. Domstolene er det med sikkerhed
> ikke. Ordbogen kan tages med et smil, men tilbyder
> også råd og vejledning. Ordbogen opdateres
> løbende.
>
> Ordbogen
>
> Uskyldsformodningen. I teorien betyder princippet,
> at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.
> Der må ikke være nogen praktisk tvivl om, at man
> har gjort det, man er tiltalt for. Udgør således
> udgangspunktet for enhver straffesag og angiver
> den nedre grænse for anklagerens bevisførelse og
> til domstolens bevisbedømmelse. Man kan udtrykker
> det sådan, at uskyldsformodningen ikke skal gøre
> det svært at dømme de skyldige – skylden
> skulle jo gerne følge af beviser. Det skal
> derimod være ikke bare svært men rigtig meget
> svært at dømme de uskyldige. Det skal faktisk
> være så svært, at der i enhver straffesag er en
> risiko for, at de skyldige går fri.
>
> I kombination med andre principper – heriblandt
> anklagerens såkaldte objektivitetsprincip og
> domstolenes frie bevisbedømmelse – udvandes
> uskyldsformodningen ofte i praksis. Derfor kalder
> mange forsvarsadvokater den også – spøgefuldt
> men alvorligt – for formodningen om skyld.
>
> De fleste almindelige mennesker stoler nok på, at
> ingen bliver dømt, før der er ført bevis for
> tiltalen, og at dommerne naturligvis kommer én
> til undsætning. Virkeligheden er en anden.
> Dommerne går ikke til sagen med en indstilling
> om, at tiltalte er uskyldig. De leder ikke efter
> noget, som støtter tiltalte, men efter noget at
> dømme tiltalte på. Nogle gange går de så langt
> som til helt at se bort fra faktuelle
> omstændigheder, som støtter tiltalte. Jeg har
> eksempler på, at dommerne har set bort fra f.eks.
> vidneudsagn fra læger, som betvivler, at skader
> kan være opstået som påstået af anklageren.
> Jeg har også eksempler på, at dommerne ser bort
> fra faktiske oplysninger, som underminerer
> anklagerens opfattelse.
>
> I de fleste sager er vidneudsagn fra ofre støttet
> af udsagn fra uvildige vidner eller af tekniske
> beviser – f.eks. DNA eller fingeraftryk,
> videooptagelser, aflytninger m.v. I så fald er
> der ikke så meget tvivl om, hvad der er
> foregået, og når beviserne lægges sammen, vil
> de ofte resultere i, at enhver praktisk tvivl om
> skyld er fejet af bordet.
>
> I nogle sager – forbavsende mange faktisk, men
> dog stadig et mindretal – er der tale om ord mod
> ord. De eneste beviser i sagen består således
> kun af udsagn fra ofrene og tiltalte. Her skulle
> man jo tro, at uskyldsformodningen ville slå
> igennem. Det kan man bare ikke regne med. Sådanne
> sager afgøres alene på baggrund af tro. I
> sådanne sager befinder man sig altså ikke i en
> domstol, men i en kirke. Det er derfor helt
> afgørende, hvor troværdig en vidneforklaring
> fremtræder.
>
> Objektivitetsprincippet. Et krav til anklageren
> om, at han skal fremlægge alt i sagen – også
> det, som taler for, at tiltalte er uskyldig.
>
> Man kan anskue dette selvmodsigende princip om at
> ræven skal vogte gæs som et udslag af almindelig
> god dansk forvaltningstradition. Staten skal nok
> tage sig af tingene – resten er bare
> formaliteter. I lande, som bygger på engelsk
> retstradition har anklageren kun én opgave – at
> få tiltalte dømt. Han skal ikke belemres med at
> tilse, om tiltalte nu også kunne tænkes at være
> uskyldig. Dét overlades til forsvareren. På sin
> vis et mere regelret system, som også indebærer
> en række andre fordele – f.eks. at man i
> engelsk inspireret ret lægger meget vægt på, om
> beviser er indsamlet ulovligt eller ej. Det tager
> man ikke så højtideligt i Danmark.
>
> Bortset fra det betyder princippet ofte i praksis,
> at uskyldsformodningen er sat ud af kraft eller
> stærkt svækket, når man først sidder i stolen
> som tiltalt. Det skyldes, at anklageren formodes
> at have sorteret i sagerne så kun de sager, hvor
> der er stor sandsynlighed for, at tiltalte
> dømmes, ender hos domstolene. Der er ikke tvivl
> om, at anklageren sorterer mange af de tyndeste
> sager fra, men som forsvarer forundres man
> jævnligt over, hvilke sager der slipper igennem.
> Problemet er så, at man i sager, hvor beviset er
> så tyndt, at man næppe kan tale om et bevis i
> streng forstand, løber en meget stor risiko for
> at blive dømt alligevel. Alle går jo ud fra, at
> anklageren har sorteret, og så er udgangspunkt
> pludselig ikke, at man skal anses for uskyldig,
> men at man jo nok har gjort et eller andet."
>
>
Jamen for fanden da, det er jo netop alt det jeg går og forsøger at forklarer.
Når han/hun kan skrive det, hvofor kan det så ikke ændres på det rigtige sted.


“Meninger og holdninger kan være godt, men viden er bedre, dog kan ingen vide alt.”
/ Albert
Emne Forfatter Set Skrevet
www.forsvarsdagbog.dk Lone 721 03. januar 2015 kl. 21:58
Re: www.forsvarsdagbog.dk Lone 479 03. januar 2015 kl. 22:21
Re: www.forsvarsdagbog.dk Albert 491 14. januar 2015 kl. 11:28
Re: www.forsvarsdagbog.dk Lone 479 15. januar 2015 kl. 23:55
Re: www.forsvarsdagbog.dk Albert 452 14. januar 2015 kl. 11:20



Forfatter:

Din email:


Emne:


Vedhæftelser:
  • Ingen fil må være større end 38.4 MB
  • 6 flere filer kan vedhæftes til dette indlæg

Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
WCFyL
Indlæg: