Re: For fem år siden
11. februar 2012 kl. 11:24
Hans Birgir skrev:
-------------------------------------------------------
> Jeg har læst art og bliver forstyret af bruger
> undersøgelse der lægger sig oven på teksten
> hvor jeg takker nei være med i den vi får se
> hvad der kommer ud af den sag ved højeste ret de
> er ikke til for borger i dk.


Hans Birgir, jeg har kopieret læserbrevet, du kan læse det her:


Af Erling Fundal, formand for Demokratilisten, Køge:


For dem der skulle have glemt det, er Rød Zone blevet betegnelsen for det beboerområde nær ved Køge Rensningsanlæg, hvor godt 200 borgere blev syge, fordi deres drikkevand blev forurenet med teknisk spildevand.

Der var en lille artikel på forsiden af Dagbladet d. 7 januar 2011, hvoraf det i overskriften fremgik, at rensningsanlægget - og dermed kommunen - fik forhøjet bøden fra Byretten på 50.000 til ved Landsretten 100.000 kr.

Men rensningsanlægget skal også betale halvdelen af de omkostninger, der er forbundet med at afholde retssagerne ved de to retsinstanser (hvor mange mio. kr. mon det løber op i?). Ikke et ord om erstatning til borgerne for svie, smerte, langvarig eller livslang sygdom, eller om produktionstab for virksomhederne i området.

Men – og hold nu fast – rensningsanlægget overvejer at anke afgørelsen til Højesteret, og det kan de gøre personligt omkostningsfrit hvis det lykkes at få en procesbevilling, og da er det igen kommunens skattebetalende borgerne, der kommer til at udrede de herved forøgede rets omkostninger.

Allerede efter afgørelsen ved byretten forekommer det grænsende til det direkte tåbelige, at rensningsanlægget fik kommunens velsignelse til at anke afgørelsen om et meget beskedent bødeforlæg,  set i forhold til de samlede  betydelige omkostninger. 
Lad os lige se på de nogenlunde kendte faktiske omkostninger.

Rensningsanlægget har udbetalt ca. 1 mio. kr. i erstatning til de ca. 250 skadelidte borgere. Så vidt vi ved, er der ikke udbetalt erstatning til de virksomheder, der har mistet indtjening i perioden med nedlukket vandforsyning.

Lyngens Vandværk har haft omkostninger med gennemskylning af anlægget i størrelsesordenen 4,5 mio. kr., der betales af brugerne (men som rettelig burde fordelens på kommunens øvrige borgere).

Byretsomkostningerne er så vidt oplyst løbet op til ca. 13 mio. kr.

Omkostninger ved Østre Landsret er ikke oplyst, men de er formentlig væsentligt større end de 13 mio. kr. som Byretten kostede!

I min soldatertid havde jeg havde en premierløjtnant, der yndede at sige om en uheldig person, at han ikke kunne stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele.

Med denne sag om rensningsanlægget virker det, som om  Køge Kommune i utallige sager siden kommunesammenlægningen kan beskrives på samme måde, idet den begår de samme fejltrin ved hver gang ikke at kunne afslutte konflikter, således at borgerne føler sig respekterede og godt behandlet. Jeg skal her undlade at trætte læseren med andre af de mange specifikke sager.

Det var og er efter Demokratilistens opfattelse kommunens ansvar at tage sig mest muligt af de skadelidte borgere. Det var jo trods alt alle borgeres skidt, der har forvoldt dem skaden, og så er det fuldstændigt uhørt og uanstændigt, at rensningsanlæggets bestyrelse vil gå til højeste retsinstans for at forsøge at blive renset for et eller andet, når ansvaret for et forureningsforhold kun, kun og atter kun kan tilskrives fejlagtig og ulovlig sammenkobling mellem rensningsanlægget og Lyngens Vandværk.

Her må politikerne fra samtlige partier sætte en stopklods for bestyrelsen, da der er andre og mere vigtige ting og sager at bruge offentlige penge på i disse tider, hvor der skal spares indenfor alle forvaltningsområder.

11. januar 2011
Emne Forfatter Set Skrevet
For fem år siden Annelise 1853 28. januar 2012 kl. 08:01
Re: For fem år siden Else Sommer 679 28. januar 2012 kl. 08:13
Re: For fem år siden Annelise 694 28. januar 2012 kl. 08:43
Re: For fem år siden Else Sommer 652 28. januar 2012 kl. 13:49
Re: For fem år siden Else Sommer 630 28. januar 2012 kl. 13:59
Re: For fem år siden Else Sommer 596 28. januar 2012 kl. 14:03
Re: For fem år siden Hans Birgir 538 09. februar 2012 kl. 17:30
Re: For fem år siden Annelise 554 09. februar 2012 kl. 17:51
Re: For fem år siden Hans Birgir 592 10. februar 2012 kl. 01:30
Re: For fem år siden Annelise 591 10. februar 2012 kl. 08:05
Re: For fem år siden Hans Birgir 615 10. februar 2012 kl. 10:46
Re: For fem år siden Annelise 707 10. februar 2012 kl. 13:21
Re: For fem år siden Hans Birgir 583 10. februar 2012 kl. 17:17
Re: For fem år siden Lone 661 10. februar 2012 kl. 18:48
Re: For fem år siden Hans Birgir 515 10. februar 2012 kl. 23:34
Re: For fem år siden Lone 596 11. februar 2012 kl. 11:24
Re: For fem år siden Hans Birgir 564 11. februar 2012 kl. 21:58
Re: For fem år siden yaoxuemei 1888 02. august 2018 kl. 01:50
20180910shenyuhang chanyuan 50 10. september 2018 kl. 08:14
xiaozheng6666 xiaozheng6666 1542 17. januar 2018 kl. 08:05
chenyingying kakakaoo 2921 12. april 2018 kl. 03:11
chanyuan chanyuan 3156 04. juni 2018 kl. 15:01
20187.2chenjinyan kakakaoo 3932 02. juli 2018 kl. 07:51
chenqiuying yueqin 2189 12. juli 2018 kl. 11:49



Forfatter:

Din email:


Emne:


Vedhæftelser:
  • Ingen fil må være større end 38.4 MB
  • 6 flere filer kan vedhæftes til dette indlæg

Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
CHkpP
Indlæg: