Bankerne tog ikke ved lære af sagen om Kronebankens kollaps
08. november 2012 kl. 12:33
Bankkrak på stribe - så mange er røget siden finanskrisen:
[www.bt.dk]

Det vist ikke kun finanskrisen der ligger bag mange af disse bankkrak.
En medvirkende årsag er nok snarere, at flere af bankerne har gentaget de fejl, der i sin tid blev begået i Kronebanken, der kollapsede i 1984.


Da Kronebanken blev værdiløs:
[www.business.dk]

"Det er lige til at skrive en hel roman om. Historien om Kronebankens kollaps er en af de mest dramatiske finansskandaler i nyere tid. Banken blev trukket ned af Jørgen Olsens Flexplan.

Af Lars Erik Skovgaard, lesberlingske.dk
17. juli 2008, 05:00

En kold og ellers stille juledag tirsdag den 18. december 1984 går alarmen på avis­redaktioner over hele landet.

Det er dengang, hvor nyheder tikker ind på en stor papirrulle fra Ritzaus Bureau, og hvor kun de allerstørste og allervigtigste begivenheder automatisk starter den truende klokke, som varsler overarbejde og travlhed for mange på redaktionen.

Nyheden, der skaber noget nær panik, er intet mindre end årtiers største danske finansskandale.

Danmarks 7. største bank med 320.000 kunder og hovedsæde i Hillerød i Nordsjælland, som har været i kraftig fremgang i flere år, har været få timer fra at krakke.

Kronebanken er navnet, som skal trække de helt store overskrifter dagen efter.

Et nattemøde i Statsministeriet, hvor daværende statsminister Poul Schlüter (K) fører ordet, er endt med, at Nationalbanken og de tre hovedbanker Den Danske Bank, Handelsbanken og Privatbanken afgiver en tabsgaranti på en halv milliard kroner.

Det betyder, at indskydernes penge er sikret, selv om banken har lidt et kæmpe tab på én enkelt kunde. Hvem denne enkelte kunde er, holdes i første omgang hemmeligt. Men snart slipper det ud, at det er Flexplan, der har den omstridte byggekonge og finansartist Jørgen Olsen som direktør, der har væltet hele læsset."


"Redningsaktionen af Kronebanken om natten den 17. december betød, at banken kunne åbne dørene for kunderne næste morgen. Men bestyrelsen som havde advokat Ole Retoft som formand, fyrede den seks mand store direktion på stedet. Det skete efter anvisning fra direktør Eigil Mølgaard fra Banktilsynet, der i dag hedder Finanstilsynet."


"Længe efter den drama­tiske nyhed udløste alarmer på landets avisredaktioner blev medier, aktionærer og kunder ved og ved med at spørge, hvordan en så stor bank som Kronebanken kunne havne i en så stor økonomisk suppedas uden at ledelsen greb ind, uden at revisorerne kom med den mindste advarsel, og uden at nogen havde foretaget sig noget kriminelt."


"Kronebankens Willy Bent Hansen var af Jørgen Olsen blevet overtalt til at yde Flexplan Gruppen lån og garantier for et beløb, der oversteg 50 procent af bankens egenkapital, og dermed var en vigtig bestemmelse i bankloven overtrådt. I alt havde banken 600 millioner kroner ude at svømme hos Flexplan Gruppen, men Kronebankens regnskab for 1984 endte med at udviste et underskud på 1,3 milliarder kroner."


"To underdirektører fra Provinsbanken blev herefter indsat som ledere. Det var Jens Otto Veile og Mogens Gan­t­riis, der blev sat til at rydde op, og efter en grundig sanering blev banken senere købt op af Provinsbanken og hver Kronebank-aktie ombyttet med en halv Provinsbank-aktie.

Stærkt medvirkende til købet var, at Provinsbanken kunne bruge underskuddet på 1,3 milliarder kroner som skattefradrag. Provinsbanken blev senere fusioneret ind i Danske Bank, og et af Danmarks-historiens største bankdramaer fik dermed sin foreløbige afslutning med masser af tabere og kun få vindere."
Emne Forfatter Set Skrevet
Bankerne tog ikke ved lære af sagen om Kronebankens kollaps Lone 911 08. november 2012 kl. 12:33
Re: Bankerne tog ikke ved lære af sagen om Kronebankens kollaps. Læs også om Roskilde Bank Lone 453 08. november 2012 kl. 13:06
Re: Bankerne tog ikke ved lære af sagen om Kronebankens kollaps. Læs også om Roskilde Bank bernhard 479 08. november 2012 kl. 20:41
chenyingying kakakaoo 9 12. april 2018 kl. 03:15
Re: Bankerne tog ikke ved lære af sagen om Kronebankens kollaps yaoxuemei 33 28. marts 2018 kl. 07:43
chenyingying kakakaoo 10 12. april 2018 kl. 03:08



Forfatter:

Din email:


Emne:


Vedhæftelser:
  • Ingen fil må være større end 38.4 MB
  • 6 flere filer kan vedhæftes til dette indlæg

Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
cC7jM
Indlæg: