Re: Hjælp mig med at finde hjælp
05. marts 2013 kl. 13:34
ja det var jo noget af en smøre så for ikke at få det hele vendt op og ned vil jeg prøve at svare inde i dine egne afsnit. for på den måde at du lettere kan se hvad jeg lige svare til. håber det er i orden.


tina poulsen skrev:
-------------------------------------------------------
> Sagen er noget speget og indeholder flere
> aspekter.
>
> Den starter fredag d 22. feb, hvor min 17 åriges
> datters kæreste kontakter mig ang weekendbesøg
> af ham og hans datter.
hertil må jeg lige spørge hvor gammel er han, og hvad skal hans datter hos dig.
>
> Både min datter og jeg har ADHD. Min datters er
> behandlet med medicin, min knap, da jeg dårligt
> tåler dette og op til dette, har jeg i en uvis
> periode glemte halvdelen af min dosis, da jeg
> gennem snart 5 mdr har været ufattelig stresset.
> Min datter har ligeledes været meget stresset og
> presset i et omfang, som hun ikke selv og
> desværre heller ikke jeg, har været klar over
> på daværende tidspunkt.
ja nu er jeg så ikke læge, så min viden omkring ADHD er lidt begrænset, jeg kan kun tale ud fra hvad jeg oplever andre har med ADHD, og min opfattelse af den medicin der skal tages, er det min opfattelse, at nogle tyber virke på en men ikke en anden. og dermed sagt, kan noget af problemet meget vel ligge i at det ikke er den rette medicin man får. men som sgat ud over det er jeg lidt på herrenes mark.
>
> Jeg undrer mig over, hvorfor kæresten kontakter
> mig, og vil sikre mig, at det ikke er fordi min
> datter og ham er uvenner, så jeg taler
> selvfølgelig med min datter om dette.
i alle tilfælde må det være din datter der skal spørge dig om hvor vidt det er i orden at han er med eller ej og ikke ham
>
> Dette er ikke tilfældet, og sammen bliver vi
> enige om, at vende tilbage til spørgsmålet igen
> mandag, da jeg er temmelig hårdt ramt af ADHD
> symptomer på daværende tidspunkt, har lige
> skiftet til ny medicin to dage forinden samt at
> jeg føler mig kørt over af en damptromle grundet
> træthed.
træthed alene kan sagtens gøre at man ikke har overskud til hverken det ene eller det andet. så den er helt oki. og igen kan der måske være en sammenhæng med den medicin du får.
>
> Mandagen kommer og igen vender jeg sagen med min
> datter. Nu er det dog kun hendes kæreste der vil
> komme på weekendbesøg.
igen må jeg sige hvad i alverden vil han komme på besøg for uden din datter, med mindre altså det er en af jer andre han hellere vil være sammen med ?
>
> Jeg spørger hende et par gange, hvad hun helst
> vil i forhold til denne weekend og får svaret, at
> det skal jeg bestemme og at hun vil tage med et
> par klassekammerater ud på overnatning fra fredag
> til lørdag hos en af deres fælles
> klassekammerater.
det er jo en fin måde at løse den på
>
> Da jeg godt kan høre på hende, at hun ikke selv
> vil tage en beslutning om tingene, gør jeg det
> jeg skal som mor. Jeg tænker over, hvilken
> beslutning der er mest fornuftig for alle parter.
nu ved jeg ikke om din datter er hjemme boende eller om hun er i aflastnings familien hele tiden, eller om hun bor hos kæresten, som indtil nu heller vil besøge hendes familie alene uden hende.?
>
> Min datter har gennem årene altid haft problemer
> i forhold til socialt samvær med sin
> klassekammerater og da jeg ved, at hendes kæreste
> er temmelig besidderisk, meget jaloux og
> manipulerende i forhold til hende, beslutter jeg,
> at han ikke skal komme denne weekend, men kan
> komme en anden. Dette meddeler jeg begge to, og
> begge accepterer dette i første omgang.
din datters problemer med at fungere sammen med andre rent socialt, hænger helt klart sammen med ADHD siturationen, dog ikke sådan at hun er den eneste der måske har det svært med det, men hendes kammerater har ikke forståelse for hvad hun måske altid tænker. og dette kan meget vel udvikle sig til at kammeraterne ikke gider hende. og hun ender med at stå alene tilbage ude på sidelinjen.
kæresten syntes jeg bestemt på nuværrende tidspunkt, ikke passer ind i billedet med hende. og nogle af mine antagelser har jeg allerede nævnt, den er helt gal med ham.

>
> Nogle timer efter kommer min datter så og
> spørger mig, om hun må tage op og besøge ham.
> Dette siger jeg nej til også har vi hele
> balladen.
ja den situration kender vi jo som forældre, men der er lavet en aftale og taget en beslutning, og den må man stå fast ved.
>
> Hun er teenager og accepterer selvfølgelig ikke
> mit svar, så nu kører hele møllen med ”mor er
> den mest uforstående og åndsvage person i hele
> verden” hvad jeg har store problemer med at
> tackle, da både kommune og min egen mor altid har
> brugt mange kræfter på også at fortælle mig.
det værste du lige der gør er at du lader dig samenligne med din egen opvækst, hvad end den var god eller dårlig. det dig der er moderen nu, og dine beslutninger, må holdehvad end børnene kan lide det eller ej. det er den eneste måde de vil respektere dig på, nemlig at du står fast på de beslutninger og afgørelser der er taget, uanset om de går op eller ned ad bakke.
at børn syntes at forældrene er åndsvage og tåbelige magtliderlige eller hvad pokker de nu beskylder os for at være, er sådan set deres eget problem. de må rette sig efter husets gældene regler. sådan er det bare. så lad hende bøvse alt det hun vil, men giver du efter for det, så ved de jo at det skal de bare gøre, og så får de det som de vil have det.

>
> Dette knækker mig i en sådan grad, at jeg
> overnatter i min stue, for at kunne få totalt
> fred til at finde ud af, hvad der egentlig lige
> skete, da jeg knap havde fattet dette på
> nuværende tidspunkt.
jeg vil jo mene at det der skete er ikke anderledes end hvad der sker i så mange andre familier med tenager hjemme boende. det ikke dig der har lavet noget galt.
>
> Tidligt dagen efter er den 17 årige så igen
> efter min 15 årige datter, da hun ikke kan få
> hende til at gøre, som hun gerne vil have. Det
> drejer sig denne gang om, at den mindste ikke vil
> hjælpe den store med at tømme opvaskeren, hvad
> ingen af dem har hverken fået bud på eller har
> pligt til. Den store ikke bare overfuser den lille
> temmelig groft verbalt, men niver hende også
> temmelig hårdt i ryggen grundet sin vrede. (denne
> vrede har vi set et par dage hos hende. På mig
> har det virket lidt som om, hun muligvis skulle
> have reguleret hendes medicin igen, men dette går
> først helt op for mig denne weekend)
umidelbart tror jeg ikke at medicinen alene gør sig gældene her. men en helt almendelig magt demonstration fra den stores side, da hun er frustreret over hendes situration, og da er det helt normalt at de store lader det gå ud over de små. så den situration er du helt bestemt ikke alene med, den er helt normal.
>
> Dette er for mig dråben der får bægeret til at
> flyde over, så jeg laver selvfølgelig den
> klassiske fejl med at brænde af og bede min store
> datter tage ud i sin aflastningsfamilie samt bede
> hende flytte, for jeg kan ikke stå mål med dette
> mere.
uden at lige have stået i siturationen, vil jeg nu mene at den beslutning, er en faliterklærring fra din side, og ikke den rigtige beslutning. der er faktisk noget som hedder familie rådgivningen i alle kommuner, hvor man kan få en ud og se hvad der sker når det går galt, og de vil tit kunne give dig nogle andre måder at løse konfligter på. dette kunne være en overvejelse værd. !
>
> Hertil i historien sker der intet, der ikke kunne
> ske i en fuldstændig almindelig familie med
> teenagebørn, der ikke er under det kommunale.
helt rigtigt indtil nu er alt som det plejer at være i familien danmark, hvad end det er din eller andres familier.
>
> Da mine børn er taget i skole begynder jeg at
> rydde op i vores hjem, da jeg både har egen
> erfaring men også viden om, at oprydning udenfor
> rydder op indeni, men denne dag virker det bare
> ikke. Jeg beslutter derfor, at køre en tur til
> stranden og bagefter på biblioteket, hvor jeg
> sætter mig og læser i en bog til de lukker.
helt rigtigt, man må nogle gange bare gøre noget andet, for at få overskud til næste slag skal udkæmpes. og at læse en bog er altid en god ide.
>
> Min yngste datter kommer i mellemtiden hjem fra
> skole og forsøger at ringe, da jeg i mine
> frustrationer kun har lagt en seddel hvorpå der
> står, at nu kan de selv bestemme, da dette emne
> har været til diskution utallige gange.
du må aldrig lade børnene selv bestemme, ej heller lade dem vide at du opgiver dem. de skal vide at du bestemmer hvad end de kan lide det elelr ej.
>
> De første par gange, hun ringer, sidder jeg på
> stranden, hvor der intet signal er. De næste to
> gange sidder jeg på biblioteket, hvor jeg har
> taget lyden af min tlf, så det lykkedes hende
> ikke, at komme i kontakt med mig.
man kan velsagtens sige at den beslutning var forkert, men det jo af vores fejl vi lære.
>
> På et uvist tidspunkt kommer den store så hjem
> og den kvindelige part af deres aflastning
> ankommer ligeledes for at hente hende.

> Hvordan det sker eller hvorfor det sker bliver det
> konkluderet, at jeg ikke kommer hjem igen, da jeg
> skulle have taget en kuffert med mit tøj samt min
> dyne med mig. Jeg har ikke taget andet tøj med
> end det jeg står og går i. Min dyne har jeg
> ganske korrekt taget med, da jeg ved, at der er
> koldt at sidde på stranden, og jeg har aldrig i
> min vildeste fantasi kunnet regne ud, at dette
> ville blive set som ”mor kommer ikke hjem
> igen”
ja den er være, og desværre nok bare et resultat af at ting skulle være gjort anderledes, men nu er det jo altid nemt at være bagklog, det er der jo masser af eksempler på! men det giver jo ligesom ikke nogen mening at være klog bagefter.
men jeg forestiller mig at der er så både din yngste datter blevet ked af at du ikke var hjemme, og ej heller kunne komme i kontakt med dig, den ældste har en med hjem som jo er i samarbejde med kommunen, og så skal der ikke meget til før, en fjer bliver til en hønsegård.
dog syntes jeg at du tydeligt vis trænger til at få noget hjælp, så der kan komme lidt orden i hjemmet, for det er jo mere end synligt at det smuldre mellem fingerne på dig.

>
> Luften og læsningen gør ikke meget for mit
> hoved, men videnen om, at min ældste datter er
> hos aflastningen et par dage, så vi begge kan få
> et frirum og køle lidt af trøster mig dog, så
> jeg drager hjemad til forberedning af den mad jeg
> har tget ud af fryseren tidligere på dagen og den
> bette.
>
> Da jeg ankommer er huset tomt også knækker jeg
> fuldstændig og går totalt i baglås og formår
> intet at foretage mig udover at smide mig på min
> seng og græde i stride strømme. Hele min verden
> ramler.
ja den situration kan jeg sagtens sætte mig ind i, desværre må jeg sige at du nok selv gjorde det hele værre denne dag. dog kunne du ikke vide at tingene ville gå sådan.
>
> Her sidder jeg stadig, da den bette kommer hjem
> næste eftermiddag, for at fodre vores kat. Hun
> sætter sig på en stol og hun siger til mig, at
> jeg ikke skal være så ked af det. Vi skal nok
> løse problemerne sammen. Det har vi gjort så
> mange gange før. Kort efter kommer hendes
> aflastning og kort efter det en af mine veninder.

>
> Min veninde giver mig et kram og sprøger mig,
> hvad der er sket og hvorfor jeg er så
> bundulykkelig. Jeg forklarer mig, og hun ringer
> til min læge og får en tid 10 min efter.
> Aflastningen og veninden udveksler numre. Den
> bette kører med aflastningen hjem og jeg kører
> med veninden til lægen, hvor jeg får to Oxapax,
> så jeg kan få mig et par nætters ordentlig
> søvn, hvad jeg ikke har fået gennem ca 1½
> grundet utilstrækkelig medicinering af min ADHD.
som tidliger nævnt tror jeg at din medicin har en stor indflydelse p hvad der sker omkring dig.
>
> Første nat tager jeg en hel og sover omkring 16
> timer og vågner op med fornyet energi,
> fortrøstningsfuld samt med meget mere ro i
> hovedet. Dagen bruger jeg på så lidt som muligt,
> for ikke at køre op i gear igen.
> Om eftermiddagen kommer min veninde forbi med sine
> to mindre børn. Den mindste på 10 går på et
> tidspunkt ud, men kommer dog hurtigt tilbage og er
> ked af det, så ham trøster jeg. Veninden og jeg
> får en snak om, hvordan jeg har det. Jeg har det
> ikke super, men jeg er ikke grædende, opgivende
> eller andet i den retning, men dog stadig træt i
> kroppen.
>
> Om aftenen skriver jeg en sms til begge børn samt
> aflastningen, at jeg gerne vil have pigerne hjem
> den efterfølgende dag, når de har fri fra skole.
> Jeg spørger ligeledes aflastningen, om jeg skal
> hente den store og deres ting eller hun kommer med
> dem. Da de er gået i seng, får jeg selvfølgelig
> intet svar. Jeg tager en halv Oxapax og sover ca
> 12 timer.
>
> Mellem 6.30 og 7.00 næste morgen modtager min
> veninde en besked fra aflastningen, som gerne vil
> høre, hvordan jeg har det, da jeg har bedt om at
> få pigerne hjem. Veninden ringer aflastninge op
> og informerer denne om, at jeg har det godt nok
> til, at hun ikke et sekund er bekymrede for
> hverken pigerne eller mig.
> Selv står jeg op omkring ved 11 tiden og har ikke
> modtaget svar fra hverken piger eller aflastning.
> Jeg bestemmer mig til, at jeg lige vil vågne helt
> og få mig noget at spise, før jeg ringer til
> hende og finder ud af det praktiske.
>
> Så langt når jeg ikke, da jeg bliver ringet op
> af pigernes sagsbehandler, som meddeler mig, at
> pigerne ikke kommer hjem, for det vil de ikke. Jeg
> siger til hende, at det vil jeg gerne høre dem
> selv sige. Hun spørger, hvorfor jeg vil have dem
> hjem og jeg svarer, at jeg er klar igen samt at
> jeg gerne vil snakke med pigerne om, hvad der er
> sket og have løst vores indbyrdes problemer. Hun
> spørger, hvor pigerne er og jeg fortæller hende,
> at den store er på vej til Århus, hvor hun skal
> til infomøde på uni og den bette har snart fri
> og kommer under alle omstændigheder hjem, da hun
> skal ud med aviser. Dette siger hun okay til og
> jeg laver en aftale med hende om, at vi kan
> snakkes ved enten senere på dagen eller om
> mandagen. Dette var fredag d 1 marts.
>
> Jeg vender så tilbage til mit morgenmadsprojekt,
> men kommer heller ikke langt i denne omgang, da
> jeg så bliver ringet op af min aflastning, som
> ligeledes meddeler mig, at pigerne ikke kommer
> hjem, da de ikke vil dette.
>
> Jeg fortæller, hvad jeg lige har aftalt med
> sagsbehandleren og hun fortæller, at hun også
> lige har snakket med denne, som har sagt til
> hende, at jeg ikke skal have pigerne hjem.
ja allerede nu har kommunen fat i den lange ende, og aflastnings familien ser dollar. så allerede her bliver det svært.
>
> Nu er forvirringen og vreden ved at stige i mit
> hoved igen og jeg ringer selvfølgelig straks til
> sagsbehandleren og sprøger hende, hvad det er der
> sker. Jeg fortæller hvad aflastningen har sagt og
> at jeg stiller mig ganske uforstående overfor
> dette, da jeg lige har lavet anderledes aftale med
> hende selv.
> Hun siger så, at den aftale vi lavede var, at jeg
> kunne snakke i tlf med pigerne, når de kom hjem
> fra skole. Jeg genfortæller hende vores samtale
> og siger til hende, at der ikke på noget
> tidspunkt har været nævnt noget som helst med en
> tlf samtale. Hun svarer, at det burde jeg da have
> forstået på hende, da jeg havde sagt, at jeg
> ville snakke med pigerne. Jeg sagde, at sådan
> havde jeg ikke forstået det, da jeg havde bedt om
> at få mine piger hjem, så jeg kunne snakke med
> dem.
nu er det jo sådan at kommunen ikke kan tvinge dine børn til at blive i aflastningen, men mindre de er direkte udsat for fare i hjemmet. da begge er over 15, har kommunen ikke den store magt andet end de kan være vejledene, med de kan ikke være bestemmende, med mindre der allerede ´ligger en anbringelses aftale som er afgjort, i amtet. eller af en domstol. det er ikke nogen begrundelse fra kommunens side at påberåbe sig at du og dine børn har ADHD. og dermed kan begrunde at dine børn har det skidt hjemme. de har en aflastnings familie de kan tage til når de har behov for det, og når du har bahov for det.
dog ser det ud til med det du fortæller at denne aflastnings aftale nu bliver brugt imod dig og børnene, således at man vil tvangs fjerne børnene. hvilket jeg så ikke helt forstår, da jeg syntes at det er vel sent at begynde på det nu. det skulle man nok have gjort for flere år siden. det giver ingen mening nu.

>
> Hun blev ved med at holde på, at pigerne ikke kom
> hjem, så jeg sagde til hende, at så ville jeg
> gå til politiet. Her forklarede hun mig så, at
> da begge mine piger var over 15, havde de ret til
> ikke at komme hjem og at jeg ikke kunne tvinge dem
> samt at politiet ikke ville hjælpe mig. Så var
> gode råd ved at være dyre, for så vidste jeg
> godt hvilken vej pilen pegede.
i det tilfælde af at pigerne ikke vil hjem mere, er det statsamtet der skal indover, og ikke kommunen, andet end kommunen er den der skal rejse sagen med ønske om det. dog skal alle andre midler være opbrugt før man bare som kommune kan gå ind og bestemme noget. kommunen kan kon i tilfælde af misrøgt misbrug og lign. gå ind uden yderliger varsel, og fjerne børnene.
men desværre er loven på området efter hånden blevet så forpurret og drejet sådan at enhver stats ansat kan gøre som det passer dem.

>
> Jeg styrtede over på skolen og fik fat i den
> bette, som fulgte med hjem. Efter hjemkomsten
> ringede jeg til aflastninge, som ikke svarede sin
> tlf. Sagsbehandleren ringede mig op kort tid
> efter, og jeg fortalte, at jeg havde hentet den
> bette. Hun ville gerne snakke med hende og jeg
> sagde, at jeg ville snakke med hende først, så
> kunne hun ringe igen om lidt. Det blev derved
> aftalt.
nu er det jo ikke dig der er forpligtiget til at skulle stå til ansver for kommunen, men kommunen er forpligtiget til at oplyse dig hvad de foretager sig medhensyn til dine børn.
>
> Jeg satte mig ned med min datter og et glas
> saftevand og startede vores samtale med at
> undskylde overfor hende, at jeg havde reageret som
> jeg havde tidligere på ugen.
>
> Hun fortæller mig, at hun om morgenen inden hun
> tod afsted til skole, har sagt til aflastningen,
> at hun gerne vil hjem ihvertfald fra fredag til
> lørdag, for hun savner mig og vil gerne have
> tingene løst og tilbage til sit normale liv
> hurtigst muligt. Da jeg hører dette ringer alle
> mine alarmklokker og med det samme forsvinder alt
> min tillid til min aflastning. Hvordan kan de på
> min datters vegne sidde og lyve om hendes lyst og
> savn af sin mor og derved svigte hende og tage
> bestemmelsen over hendes liv på den måde? Jeg er
> rasende. Hun fortæller ligeledes, at de gange de
> har talt om, hvad der er sket her i familien, har
> hun haft en klar fornemmelse af, at de ikke har
> villet lytte til hende, da hun ikke var af samme
> mening som den store ”at mor stadig var den mest
> åndsvage i verden”
nu er du jo ikke tvunget til at børnene skal være hos den aflastning, så dem kan du jo bare får opsagt.

> Hendes oplevelse har været, at hvis ikke hun
> også mente, at mor var ”farlig” i en sådan
> grad, at hun ikke ville hjem, så var hendes
> mening ikke værd at tage i betragtning.
>
> Sagsbehandleren ringer igen og jeg siger dette til
> hende. Bagefter snakker hun selv med den bette,
> som fortæller hende det samme.
>
> Begge aftaler med sagsbehandleren, at hende og
> begge piger skal snakke sammen her i vores hjem
> tirsdag – altså idag – omkring alt dette
> kaostiske virvar. Hun har dog ikke en kalender på
> sig, så hun vil vende tilbage mandag/tirsdag med
> et nærmere tidspunkt. Jeg siger ligeledes til
> hende, at ingen af mine piger har mit samtykke til
> længere at opholde sig i aflastningen.
igen tror jeg at du bør skanne med din læge, og se om ikke der kan findes en medicin som stiller dig bedre end den du får nu gør, men for at den rette medicin kan findes bør du altid sige klart hvordan den du har nu påvirker dig. meget tyder på at dit overblik i virkeligheden forsvinder i din medicin.
og at medicinen og ADHDen er det som giver dig hovedbrud.

>
> Senere fredag ringer min store datter så til mig
> og fortæller, at hun ikke kommer hjem mere, da
> hun er flyttet, men at vi kan snakkes ved tirsdag
> til mødet mellem hende selv, den bette,
> aflastningen, sagsbehandleren og undertegnede. Jeg
> fortæller, at det kun er et møde med hende, den
> bette og sagsbehandleren.
din store datters vrede syntes jeg ligger i at du ikke tillader hende frit at gøre som det passer hende, hvilket kommunen og aflastningen klart ikke bør støtte hende i, men støtte dig i
>
> Nu er weekenden gået og mange ting er sket. Bla
> har jeg fået kendskab til, at aflastningen har
> kontaktet den bettes skole om, hvornår hun kunne
> komme til skole/hjem samtaler d 18 marts. Dette er
> der blevet indgået aftale om.
hvis du har afbrudt samarbejdet med denne aflastnings familie, har de ikke ret til at opsøge din datter, uden din viden. og da slet ikke på skolen. dette bør du politianmelde. og gøre uden at advare familien. om det. ej heller kommunen.
>
> Emma og jeg har flere gange fredag forsøgt at
> ringe til den kvindelige part i aflastningen op.
> Denne har ikke ringet tilbage endnu. At mine børn
> ikke kan ringe mig op nogle timer en dag kalder de
> svigt. Aflastningen foretager det samme dog i
> flere dage, hvad kalder man så det?det kalder de vist bare at de er til et vigtigt møde
>
> En ting er, at de ikke vil tale med mig, men min
> datter kunne jo sagtens ringe fordi det hele bare
> var gået amok herhjemme og hun skulle bruge deres
> hjælp. Dette var dog ikke tilfældet, men det ved
> de jo ikke, da hun ikke har kunnet komme i
> forbindelse med hende. Så vidt jeg ved, er de
> aflastning for hende så længe der stadig ligger
> kontrakt på det og denne tror jeg ikke er blevet
> ændret i løbet af de par timer dette forløber
> sig over fredag.
du bør for fremtiden, sørge for at dine børn kan ringe til dig 24/7 således at dette ikke kan bruges imod dig. da det er mere end klart at de bare samler sammen, så de har nok på dig til at tvangs fjerne børnene. hvilket de så efter min mening gør uden hensyn til børnene.
>
> Den bette tør ikke længere komme i hverken denne
> eller en anden aflastning, da hun er bange for, at
> disse igen lyver på hendes vegne og hun derved
> risikerer ikke at komme hjem til sin mor igen.
> Dette forstår jeg udemærket, men stiller mig
> uvis på, hvad kommunen kan finde på af tvang i
> denne forbindelse. Der kommer jeg til kort.du bør kunne klare dine børn alene, men gøre mere brug af din læge, således at man kan finde en medicin der hjælper dig, og gør dig bedre i stand til at kunne klare hverdagen.
>
> Ligeledes gør jeg det i forbindelse med den
> store. For mit vedkommende må hun gerne flytte
> hjemmefra – dette har været talt om mellem os
> for ganske kort tid siden, da hun er ved at have
> alderen og modenheden til det. Dog skal dette
> foregå på den rigtige måde og ikke denne, hvor
> vi har et uløst problem der snart er trukket
> derud, hvor vi vil have svært ved at tale sammen
> grundet både tid og hvad jeg ser som fuldstændig
> forkert måde at tackle denne sag på, både fra
> aflastningen samt sagsbehandelerens side af.
efter min mening har vist flere fortaget sig forkerte beslutninger, det står du ikke alene med, men dte overhængende ansvar for dine børn er nu dit. og det er der du skal gøre dig selv stærkere. også selvom det giver lidt modvind engang imellem.
>
> Jeg har prøvet lignende sager med den store et
> par gange tidligere, hvor det har vist sig, at vis
> man som voksen tager en fornuftigt snak med hende
> og har kendskab til hende, så vil hurtigt se,
> hvad der er hendes umiddelbare problem, men også
> – hvad der er meget vigtigere – hvad der er
> det væsentlige og oprindelige problem til hendes
> reaktioner.
>
> Med den mangeårige kendskab jeg har til min
> datter mener jeg, at hendes umiddelbare problem
> er, hvad der er sket her i et opildnet øjeblik,
> men at hendes væsentligste og oprindelige problem
> er et mix det pres der har lagt på hende i form
> af en besidderisk, manipulerende samt jaloux
> kæreste. De ufattelig mange lektier hun igennem
> lang tid har haft fra gymnasiet samt det faktum,
> at hendes støtte/kontakt person herhjemme fra en
> dag til en anden skulle holde på sit arbejde og
> der endnu ikke er fundet erstatning for denne samt
> hun selvfølgelig tænker og reagerer md en
> teenagers hjerne.
ja det er meget for en ung at tage hensyn til, men livet er nu ikke let. hverken for de unge eller for vi ældre.
>
> Min oplevelse af alt dette siger mig også, at
> hverken aflastningem eller sagsbehandleren har
> taget disse ting i betragtning – måske grundet
> uvidenhed, da de jo ikke kender min datter
> tilnærmelsesvis så godt som jeg selv gør og
> endnu ikke har vist interesse for at høre min
> side af historien.
det er desværre blevet alt for almendeligt at sagsbehandlere pleje forældre aflastnings famillier og andre kommunalt ansatte lytter mere til dem selv, end til hvad de får lagt for næsen. hvilket for mig virker mere som om de faktisk ikke ved hvad de skal gøre, for at hjælpe en familie som din, der bare trænger til en smule aflastning, på grund af en lidelse som du egentlig ikke selv er skyld i at du har. det er også min opfattelse, at det er langt billiger at støtte dig, end det vil være med alt det de går og planlægger nu. jeg tænker tit på om de ville tage de beslutninger de tager, hvis de selv skulle betale for det, desværre er det et tagselv bord for dem. så du skal være meget varsom
>
> Jeg har desværre skullet opleve, at blive
> fuldstændig umyndiggjort i alt i forhold til min
> datter. Ikke via en sag kørt ved rette instans,
> men gennem deres måde, at tackle det her mindre
> problem, der pludseligt og ganske unødvendigt er
> blæst op i nogle proportioner ingen af os helt
> kender konsekvenser af. Selv beskeden til min
> datter om, at hun var mere end velkommen til at
> komme hjem og fejre min fødselsdag sammen med os,
> foregik gennem sagsbehandleren.
ja det jo ganske grotesk
>
> Jeg tror heller ikke, at der er nogen af dem, der
> fuldt ud har informeret min datter om
> konsekvenserne på den lange bane af hendes valg
> og deres råd og vejledning til hende i forhold
> til sin søster og mig, hendes mor.
som udgangs punkt kan man og skal man ikke bede et barn om at skulle vælge, ej heller tage beslutninger.
>
> Som jeg ser det hele består alt dette af flere
> forskellige sager.
>
> 1. Hvordan bliver min store datters problem i
> forhold til mig løst hurtigst muligt på den
> bedste og mest konstruktive måde, når
> sagsbehandleren mener det kun kan løses ved, at
> min yngste datter og jeg indgår som en del i et
> møde med den store og sagsbehandleren – som
> ikke har villet høre hverken min yngste datters
> eller min historie og som ikke har informeret den
> store om meget andet end, at da hun er over 15
> år, har hun ret til, ikke at tage hjem og jeg kan
> ikke tvinge hende – hvad den yngste og jeg er
> ufuldstændig uenig, da vores erfaringer med at
> løse problemer som disse er, at det kan vi godt
> klare på en sober, fornuftigt, tilgodeseende og
> konstruktiv måde for alle parter. Jeg har boet
> alene med mine børn i lidt mere end 13 år. Hvad
> kan jeg som mor gøre, for at den store som
> minimum får en fuld forståelse for, hvad det
> lige præcis er hun står i, og hvad det kan
> indebære for hende i fremtiden?
hvad din store datter angår, så er løbet nok kørt, da hun jo snart bliver 18. og dermed er dine forpligtigelser over som sådan. men skal hun hjem og bo, så må det ubetinget ske på dine vilkår, og ikke på hendes. altså du må sætte rammerne for hvordan hun skal opførre sig etc.
>
> 2. Hvem kan hjælpe mig med både det praktiske og
> rådgivningen i forhold til, hvad jeg kan klage
> over i forhold til sagsbehandlerens måde at
> tackle alt dette på? Ting som, hvad skal jeg have
> af papirer, hvordan skal en klage skrives så den
> bliver så sober og neutral, at den kan tages
> alvorlig, hvor skal jeg klage osv.
du bør gå til amtet og høre om der er mulighed for at får en familie rådgiver ud, som kan hjælpe dig med at strukurere dit hjem. men også tage hensyn til din ADHD. da jeg tror at den har mere inflydelse på det som sker omkring dig end de nok er klar over i kommunen.
kan de ikke i amtet hjælpe dig, så er der faktisk mulighed for at få hjælp i flere private foreninger. som varetager børne familier. og de problemer man som forældre alle render ind i. er det juridiske problemer du har med i bagagen, så er det nok en god ide med at finde en advokat, som så også kan være dig behjælpelig med at for fri proces. ud over det vil jeg mene at en god snak med gode venner tit hjælper mere end hvis man bare går og slås med sig selv.
så er der også Albert her på BD som kender en del til hvordan kommunerne arbejder, og han har også lidt viden omkring hvor du evt. kan få mere spesificerret hjælp henne

>
> 3. Punkt 2 i forhold til aflastningen, da jeg
> både er bekymret for sagsbehandlerens magt til at
> kunne tvinge min yngste tilbage i den mod hendes
> og min vilje, samt deres fremtidige
> børn/forældre som kunne komme til at stå i
> samme klemme, hvor barnet evt. Ikke er gammelt nok
> til at fortælle om forløbet, moren ikke har den
> samme styrke som jeg til at kæmpe imod og
> lignende.
med mindre aflastningen er påtvunget, kan du fravælge den uden at du faktisk skal begrunde det. aflastningen er til for at støtte dig, og ikke for at knuse dig. og føler du at aflastningen er mere skadelig for dig og dine børn, bør du stoppe den med det samme.
>
> 4. Hvad har jeg selv af rettigheder i alt dette
> bla i forhold til medbestemmelse af min store
> datters fremtid fra dags dato? Hvad skal
> sagsbehandleren informere mig om, hvilke
> tidsfrister har hun for dette, skal der ikke
> foreligge enten en tvangsfjernelsessag eller lign
> fra sagsbehandlerens side, når min store datter
> måske stadig opholder sig i aflastningen, som jeg
> ikke har givet samtykke til?
som tidliger nævnt, så kan hverken den ene eller den anden tvangs fjerne dine børn, eller lovligt opfordre dem til at blive hjemmefra, med mindre noget ulovligt foregår i hjemmet. og dette kan være sexuelt misbrug, vanrygt, etc. uden det er til stede har ingen ret til at holde dine børn væk fra hjemmet, men de kan politianmeldes for at holde børne væk hjemmefra mod deres vilje. skulle det så være sådan at børnene faktisk selv vil væk hjemmefra, så har barnet sin egen sagsbehandler. og det er så denne der skal tage sig af en anbringelse. hvilket ikke kan ske overhovedet. uden at man har havf en samtale med dig og børnene først. for at finde ud af hvad problemt er i hjemmet.
i tilfælde af at et barn bare ikke vil bo hjemme længere, så kan forældren faktisk bestemme at barnet kommer på et ungdomshjem. og er der til det bliver 18. barnet kan ikke kræve at komme i familiepleje.

>
> Jeg er en meget bekymret mor på mine børns
> vegne, da jeg tydeligt kan se, at et lille problem
> er blevet blæst op i nogle størrelser hverken
> mine børn eller jeg kan overskue konsekvenserne
> af. Mest bekymret er jeg dog for den store grundet
> hendes betydeligt manglende viden omkring hvordan
> hendes fremtid ser ud fra nu af og til hun bliver
> 18 om ca 6 mdr, hendes fremtid derfra og
> fremefter, da min personlige viden og egen
> erfaring, da jeg selv har været i pleje de sidste
> par år af min teenage barndom, hvor jeg, da jeg
> blev 18 fik tilskud til en flyttevogn og ellers
> måtte klare mig selv derfra, da kommunens ansvar
> for mig og min forsørgelse ophørte. Dette
> ønsker jeg på ingen måde, at min egen datter
> skal opleve på egen krop.
>
> Det bekymrer mig også meget, at dette lille
> problem er blæst op i en størrelse der gør til,
> at det har indvirkning på min lille families
> indbyrdes og normalt meget tætte forhold. En
> skade der kan være meget svær at rette op på
> igen. Den lille er allerede der, hvor hun gerne
> vil igang med at pakke den stores ting ned og få
> dem af vejen, hvad jeg overhovedet ikke ser som
> noget positivt de to søskende imellem.
>
> Kort sagt: Hvordan kan jeg igen blive hørt og få
> indflydelse på, at alting sker for begge mine
> børns aller bedste både nu, men også fremover??

ja nu syntes jeg jpo at korte svar bliver sådan lidt brutale, men jeg må sige at du dummer dig lidt engang imellem, og det som forvirre mig er at du jo godt ved det. så vil du have dine børn hjemme. så må og skal du lade alle og enhver forstå, at i dit hjem der bestemmer en. DIG og kun dig. børn må forstå at man kan ikke få alt hvad man peger på, ej heller når man peger på det. der er et rette tid og sted for alt.
men som du selv nævner så var din beslutning om at ikke være hjemme den dag du var på stranden. nok ikke en god ide. især da alle i huset var oppe at køre.

et godt råd jeg kan give dig er dette.

næste gang du og børnene bliver uvenner. så sørg for at i tilgiver hinanden inden de lukker øjene og lægger sig til at sove, for kun da ved dine børn at du elsker dem. hvad end de har lavet. og morgendagen vil være en ny dag for dem.

vi glemmer tit i vores vrede at tilgive vores børn for de dumheder de går og laver, og mest af alt glemmer vi, at de er børn. og at faste rammer er vigtiger for dem, end lagkage.

så den korte version er.

tag magten tilbage, sæt en hæl i gulvet. og stå fast. rokker du. rokker de, og når de rokker! rokker alt.

nu trænger mine øjne vist til hvile. jeg håber noget af det jeg har sagt kan hjælpe dig vidrere, ellers kan du altid kontakte mig også gerne i privat. hvis du føler det er lettere.

mvh

bernhard
Emne Forfatter Set Skrevet
Hjælp mig med at finde hjælp tina poulsen 905 04. marts 2013 kl. 21:46
Re: Hjælp mig med at finde hjælp bernhard 474 05. marts 2013 kl. 04:07
Re: Hjælp mig med at finde hjælp tina poulsen 608 05. marts 2013 kl. 09:24
Re: Hjælp mig med at finde hjælp Annelise 522 05. marts 2013 kl. 13:06
Re: Hjælp mig med at finde hjælp tina poulsen 402 06. marts 2013 kl. 19:19
Re: Hjælp mig med at finde hjælp Annelise 418 07. marts 2013 kl. 08:22
Re: Hjælp mig med at finde hjælp bernhard 518 05. marts 2013 kl. 13:34
Re: Hjælp mig med at finde hjælp tina poulsen 467 06. marts 2013 kl. 21:11
Re: Hjælp mig med at finde hjælp bernhard 523 07. marts 2013 kl. 04:57
Re: Hjælp mig med at finde hjælp bernhard 471 05. marts 2013 kl. 04:11
Re: Hjælp mig med at finde hjælp Vedhæftelser tina 617 15. marts 2013 kl. 17:34
Re: Hjælp mig med at finde hjælp bernhard 527 17. marts 2013 kl. 22:50
Re: Hjælp mig med at finde hjælp tina 447 23. marts 2013 kl. 13:07
Re: Hjælp mig med at finde hjælp Albert 419 23. marts 2013 kl. 13:26
Re: Hjælp mig med at finde hjælp tina 465 23. marts 2013 kl. 13:34
Re: Hjælp mig med at finde hjælp bernhard 588 24. marts 2013 kl. 04:21
xiaozheng6666 xiaozheng6666 1041 17. januar 2018 kl. 08:09
chanyuan chanyuan 2934 04. juni 2018 kl. 15:06
chenqiuying yueqin 1360 12. juli 2018 kl. 11:46
20187.30chenjinyan kakakaoo 803 30. juli 2018 kl. 02:33



Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
kuMyj
Indlæg: