Re: Hjælp mig med at finde hjælp
07. marts 2013 kl. 04:57
hej igen tina.

jeg vil så lige svare i fed.... denne gang. så kan vi nok starte en ny trod næste gang, så det ikke bliver alt for stort.

som du kan se så er her desværre nogle, som ynder at nedgøre alt og alle i stedet for at enten sige noget fornuftigt, eller bare holde mund. men du er så vidt jeg kan se en smart og klog kvinde. så mon ikke du selv er istand til at se hvem der er det ene og hvem der er det andet.



tina poulsen skrev:
-------------------------------------------------------
> SÅ KOMMER HELE SMØREN TILBAGE MED MINE SVAR I
> STORT. IKKE FORDI JEG RÅBER, SOM DETTE NORMALT
> BETYDER I CYBERSPACE, MEN FOR AT GØRE TINGENE
> LIDT MERE OVERSKUELIGE
>
> MVH
> TINA
>
> > Sagen er noget speget og indeholder flere
> > aspekter.
> >
> > Den starter fredag d 22. feb, hvor min 17
> åriges
> > datters kæreste kontakter mig ang
> weekendbesøg
> > af ham og hans datter.
> hertil må jeg lige spørge hvor gammel er han, og
> hvad skal hans datter hos dig.
> HAN ER MELLEM 21 – 22 ÅR. HANS DATTER SKULLE
> MED, DA HAN HAVDE HENDE DEN WEEKEND, HAN VILLE
> BESØGE HANS KÆRESTE, SOM JO ER MIN DATTER.

ja den med din datter er jeg helt med på, men hans datter! har jeg ikke lige helt forståelse for, hvad skal hun hos dig. at hun er hos ham og din datter, når hun er hos ham er fint nok. men at slæbe hende med over til dig, kan jeg ikke se har noget somhelst med hverken dig eller noget somhelst andet at gøre. samt at han vil komme for at besøge dig uden din datter, syntes jeg er forkert. skal han være sammen med din datter som han er kæreste med. må hun da så absolut også være der.... du har jo ligesom børn nok og problemer nok at holde styr på, og så må han nu altså holde styr på sine egne børn.
> >
> > Både min datter og jeg har ADHD. Min datters
> er
> > behandlet med medicin, min knap, da jeg
> dårligt
> > tåler dette og op til dette, har jeg i en uvis
> > periode glemte halvdelen af min dosis, da jeg
> > gennem snart 5 mdr har været ufattelig
> stresset.
> > Min datter har ligeledes været meget stresset
> og
> > presset i et omfang, som hun ikke selv og
> > desværre heller ikke jeg, har været klar over
> > på daværende tidspunkt.
> ja nu er jeg så ikke læge, så min viden omkring
> ADHD er lidt begrænset, jeg kan kun tale ud fra
> hvad jeg oplever andre har med ADHD, og min
> opfattelse af den medicin der skal tages, er det
> min opfattelse, at nogle tyber virke på en men
> ikke en anden. og dermed sagt, kan noget af
> problemet meget vel ligge i at det ikke er den
> rette medicin man får. men som sgat ud over det
> er jeg lidt på herrenes mark.
> MIN MANGLENDE MEDICIN SAMT MEDICINSKIFTE HAR HAFT
> SIN INDFLYDELSE
ja det tror jeg ganske sikker på har stor inflydelse på hvad der sker.
> >
> > Jeg undrer mig over, hvorfor kæresten
> kontakter
> > mig, og vil sikre mig, at det ikke er fordi min
> > datter og ham er uvenner, så jeg taler
> > selvfølgelig med min datter om dette.
> i alle tilfælde må det være din datter der skal
> spørge dig om hvor vidt det er i orden at han er
> med eller ej og ikke ham
> MIN DATTER HAVDE SELV BEDT HAM SPØRGE MIG, DA HAN
> ER SLEM TIL, AT OVERDRAGE ALT ANSVAR PÅ HENDES
> SKULDRE OG DETTE HAVDE TALT MED HENDE OM, HVORDAN
> HUN KUNNE KOMME LIDT UD OVER PÅ EN MÅDE, SÅ HAN
> IKKE BAGEFTER BLEV SUR PÅ HAM. BLA VED AT HUN BAD
> HAM SELV FINDE UD AF TING SÅSOM, OM HAN MÅTTE
> KOMME PÅ BESØG HER.
det kan jeg sagtens sætte mig ind i, men jeg vil nu stadig mene at hans barn er hans, og hans ansvar. og kan han eller gider han ikke være sammen med sin egen unge. burde nogen fortælle ham, at så skal han ikke bringe barnet med sig.
han virker meget umoden og uansvarlig på mig. og havde jeg været dig havde jeg ganske enkelt bedt ham om at blive væk, indtil han har fået lidt styr på hvad han vil med det barn. for tilsyneladene kan han kun finde ud af at lave ungerene, men har ikke hverken evnen eller lysten til at passe dem, men vil overlade det til andre.
nogle gange må man bare sætte hårdt mod hårdt.
at din datter selv skubber på er jo bare et udtryk fra hendes side af, at hun ikke kan magte barnet. hvilket jo er helt naturligt. hun er jo stadig selv ikke mere andet end et barn, så at skulle være papmor, for en ungpige som hende, kan jeg levende se hvad det vil føre med sig.
og jeg tror at netop derfor prøver hun at læsse ham over til dig, og du bør sige nej til at være den der passer hans unge. for som det ser ud i mine øjne, så er det vist den eneste grund til han så er der.
igen han er uansvarlig og umoden til at være far. og burde ikke have barnet hos sig alene...

> >
> > Dette er ikke tilfældet, og sammen bliver vi
> > enige om, at vende tilbage til spørgsmålet
> igen
> > mandag, da jeg er temmelig hårdt ramt af ADHD
> > symptomer på daværende tidspunkt, har lige
> > skiftet til ny medicin to dage forinden samt at
> > jeg føler mig kørt over af en damptromle
> grundet
> > træthed.
> træthed alene kan sagtens gøre at man ikke har
> overskud til hverken det ene eller det andet. så
> den er helt oki. og igen kan der måske være en
> sammenhæng med den medicin du får.
> MIN TRÆTHED KOMMER SIG AF, AT JEG IKKE HAR FÅET
> MEGET MERE END EN HÅNDFULD EFFEKTIV SØVN DET
> SIDSTE GODT 1½ ÅR GRUNDET MIN MANGLENDE
> VIRKSOMME MEDICINBEHANDLING
ja det havde næsten været bedre om du blev hyberaktiv som bivirkning, frem for træt af medicinen. nogle af dem jeg kender som får den slags medicin, bliver hyberaktive af det, og andre som du, bliver vældig trætte.
> >
> > Mandagen kommer og igen vender jeg sagen med
> min
> > datter. Nu er det dog kun hendes kæreste der
> vil
> > komme på weekendbesøg.
> igen må jeg sige hvad i alverden vil han komme
> på besøg for uden din datter, med mindre altså
> det er en af jer andre han hellere vil være
> sammen med ?
> MIN DATTER BOR HOS MIG, SÅ HAN SKULLE JO KOMME I
> MIT HJEM, FOR AT BESØGE HENDE DEN WEEKEND. NU VAR
> DET DOG KUN HAM OG IKKE HAM OG HANS DATTER DER
> VILLE KOMME
det er der så heller ikke noget i vejen med. og jeg vil sige at hvad din datter ser i ham, må som du også er inde på. være helt op til hende og ikke andre, men derfor kan man jo godt komme med sit besyv.
men det er ehndes valg, og dermed kan du faktisk også gøre ehnde opmærksom på at bringer han sit barn med sig, må de selv tage sig af det.
jeg tror nu nok dagen skal komme hvor hun selv finder ud af at, der er vist andre der vil kunne være bedre for hende end han er.
og dertil må jeg vel så også lige skyde ind, og sige. at vi som forældre nok er tilbøjelige til at ikke kunne lide at se vores børn, bliver voksne, og er på vej ud af døren. og det oftes kommer til udtryk. netop i at vi ikke altid bryder os om deres kæreste valg.
men dette er et meget bredt emne, og handles forskelligt i hver familie. kun de generale ting er de samme.

> >
> > Jeg spørger hende et par gange, hvad hun helst
> > vil i forhold til denne weekend og får svaret,
> at
> > det skal jeg bestemme og at hun vil tage med et
> > par klassekammerater ud på overnatning fra
> fredag
> > til lørdag hos en af deres fælles
> > klassekammerater.
> det er jo en fin måde at løse den på
> >
> > Da jeg godt kan høre på hende, at hun ikke
> selv
> > vil tage en beslutning om tingene, gør jeg det
> > jeg skal som mor. Jeg tænker over, hvilken
> > beslutning der er mest fornuftig for alle
> parter.
> nu ved jeg ikke om din datter er hjemme boende
> eller om hun er i aflastnings familien hele tiden,
> eller om hun bor hos kæresten, som indtil nu
> heller vil besøge hendes familie alene uden
> hende.?
> JEG HAR DE SIDSTE 13 ÅR VÆRET ALENE MOR MED
> BEGGE BØRN BOENDE HJEMME OG HAR HAFT DEM I TO
> FORSKELLIGE AFLASTNINGSFAMILIER DE SIDSTE CA 8
> ÅR, DA DERES FAR MISTEDE SIN SAMVÆRSRET MED DEM
> FOR CA 9 ÅR SIDEN
ja det er ikke let at være enlig forældre, jeg har selv været ene med min søn i 16 år. så jeg kender opgaven.
må jeg spørge hvorfor børnenes far mistede samværdsretten ?

> >
> > Min datter har gennem årene altid haft
> problemer
> > i forhold til socialt samvær med sin
> > klassekammerater og da jeg ved, at hendes
> kæreste
> > er temmelig besidderisk, meget jaloux og
> > manipulerende i forhold til hende, beslutter
> jeg,
> > at han ikke skal komme denne weekend, men kan
> > komme en anden. Dette meddeler jeg begge to, og
> > begge accepterer dette i første omgang.
> din datters problemer med at fungere sammen med
> andre rent socialt, hænger helt klart sammen med
> ADHD siturationen, dog ikke sådan at hun er den
> eneste der måske har det svært med det, men
> hendes kammerater har ikke forståelse for hvad
> hun måske altid tænker. og dette kan meget vel
> udvikle sig til at kammeraterne ikke gider hende.
> og hun ender med at stå alene tilbage ude på
> sidelinjen.
> kæresten syntes jeg bestemt på nuværrende
> tidspunkt, ikke passer ind i billedet med hende.
> og nogle af mine antagelser har jeg allerede
> nævnt, den er helt gal med ham.
> HUN HAR GÅET I FEM FORSKELLIGE SKOLER NU – TO
> AF DEM VAR EFTERSKOLER – SÅ JEG HAR MANGE GANGE
> FØR SET HVORDAN HENDES MANGLENDE SOCIALE
> FÆRDIGHEDER TILSIDST ENDER MED AT GØRE HENDE
> ENSOM, OG DET VED JEG KAN AFHJÆLPES VED TRÆNING.
> DENNE KAN HUN KUN FÅ VED AT VÆRE SAMMEN MED SINE
> KAMMERATER OG IKKE ALTID KÆRESTEN ;-)
> OG JEG KAN KUN GIVE DIG RET I FORHOLD TIL
> KÆRESTEN. HAN ER IKKE DET BEDSTE DER ER SKET FOR
> HENDE PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT, MEN JEG ER IKKE
> HENDE OG KAN IKKE VÆLGE FOR HENDE. JEG KAN KUN
> RÅDE, VEJLEDE OG TIL TIDER VÆRE DEN STOPKLODS
> HUN IKKE SELV FORMÅR AT VÆRE, FOR SIG SELV
ja hunhar det ganske givet ikke let, og virke lidt på mig som værende opmærksomheds søgende. hvilket i hendes situration, er helt naturlig. hver dag er jo en kamp for hende, og sikkert på grund af ADHDen.
> >
> > Nogle timer efter kommer min datter så og
> > spørger mig, om hun må tage op og besøge
> ham.
> > Dette siger jeg nej til også har vi hele
> > balladen.
> ja den situration kender vi jo som forældre, men
> der er lavet en aftale og taget en beslutning, og
> den må man stå fast ved.
> NU GÅR JEG SÅ IND FOR, DA JEG HAR SÅ STORE
> BØRN, AT JEG HELLER VIL INDDRAGE FREMFOR AT
> OPDRAGE. BØRNENE SKAL SELV HAVE LOV TIL AT HAVE
> INDFLYDELSE PÅ DERES LIV, DA DET ER EN SUND OG
> MILD MÅDE AT BLIVE VOKSEN PÅ. I DEN SAG HER VAR
> HUN OGSÅ BLEVET INDDRAGET, MEN HAVDE FRASAGT SIN
> MENING, DERFOR BLEV BESLUTNINGEN MIN
alle beslutninger i hjemmet skal komme fra forældren, da opdragelse ikke er et demokrati. men en pligt vi har som forældre at opdrage vores børn, og ikke lade børnene selv bestemme hvad de vil. det er nemlig den letteste løsning lige i nuet. men det giver bagslag senere i deres liv, hvilket igen er den eneste grund til at jeg synte at det er en god ide at drenge børn. kommer en tur ind i millitæret, for den disiplin de ikke lærte hjemme den lære de der.
piger høre efter min mening ikke hjemme i et millitær. men de høre til hjemme i hjemmet. dog uden at det skal opfattes som MS

> >
> > Hun er teenager og accepterer selvfølgelig
> ikke
> > mit svar, så nu kører hele møllen med ”mor
> er
> > den mest uforstående og åndsvage person i
> hele
> > verden” hvad jeg har store problemer med at
> > tackle, da både kommune og min egen mor altid
> har
> > brugt mange kræfter på også at fortælle
> mig.
> det værste du lige der gør er at du lader dig
> samenligne med din egen opvækst, hvad end den var
> god eller dårlig. det dig der er moderen nu, og
> dine beslutninger, må holdehvad end børnene kan
> lide det eller ej. det er den eneste måde de vil
> respektere dig på, nemlig at du står fast på de
> beslutninger og afgørelser der er taget, uanset
> om de går op eller ned ad bakke.
> at børn syntes at forældrene er åndsvage og
> tåbelige magtliderlige eller hvad pokker de nu
> beskylder os for at være, er sådan set deres
> eget problem. de må rette sig efter husets
> gældene regler. sådan er det bare. så lad hende
> bøvse alt det hun vil, men giver du efter for
> det, så ved de jo at det skal de bare gøre, og
> så får de det som de vil have det.
> JEG ER GODT KLAR OVER, AT DET IKKE ER SÆRLIG
> KONSTRUKTIVT, AT JEG FØLELSESMÆSSIGT REAGERER,
> MEN JEG ER BARE BYGGET SOM ALLE ANDRE MENNESKER
> MED HJERTE OG SJÆL. BÅDE TÆNKENDE OG FØLSOM,
> DERFOR KAN DET HELLER IKKE UNDGÅES, AT JEG OGSÅ
> INDIMELLEM REAGERER FØLELSESMÆSSIGT
vi er alle mennesker, og vi reagere som mennesker når nogen gør vores kære ondt. og vi handler forskelligt. og jeg må da sige at kan vi som forældre ikke længere, iretesætte vores børn, når de ikke selv kan se hvad der er bedst for dem. og det så skal bruges imod os, så siger det vel egentlig mere om systemet end det siger om forældrene. du har måske overreageret, men gjort noget ulovligt eller omsogssvigtet dine børn, det har du ikke. ihvertfald ikke med hvad jeg kan læse og forstå mig frem til.
så den slags tanker skal du ikke gøre dig.

> >
> > Dette knækker mig i en sådan grad, at jeg
> > overnatter i min stue, for at kunne få totalt
> > fred til at finde ud af, hvad der egentlig lige
> > skete, da jeg knap havde fattet dette på
> > nuværende tidspunkt.
> jeg vil jo mene at det der skete er ikke
> anderledes end hvad der sker i så mange andre
> familier med tenager hjemme boende. det ikke dig
> der har lavet noget galt.
> SÅDAN SER JEG DET OGSÅ OG TROR BESTEMT, AT ALLE
> FORÆLDRE DER HAR/HAR HAFT TEENAGEBØRN UNDER
> DERES TAG SELV KAN FINDE LIGN SITUATIONER HVOR DE
> HAR VÆRET HOVEDAKTØRER. FOR ENLIGE FORÆLDRE ER
> DET SOM REGEL LIDT MERE PROBLEMATISK, DA MAN ALTID
> SELV STÅR MED DEN DER VRANGVENDTE TEENAGER
> >
> > Tidligt dagen efter er den 17 årige så igen
> > efter min 15 årige datter, da hun ikke kan få
> > hende til at gøre, som hun gerne vil have. Det
> > drejer sig denne gang om, at den mindste ikke
> vil
> > hjælpe den store med at tømme opvaskeren,
> hvad
> > ingen af dem har hverken fået bud på eller
> har
> > pligt til. Den store ikke bare overfuser den
> lille
> > temmelig groft verbalt, men niver hende også
> > temmelig hårdt i ryggen grundet sin vrede.
> (denne
> > vrede har vi set et par dage hos hende. På mig
> > har det virket lidt som om, hun muligvis skulle
> > have reguleret hendes medicin igen, men dette
> går
> > først helt op for mig denne weekend)
> umidelbart tror jeg ikke at medicinen alene gør
> sig gældene her. men en helt almendelig magt
> demonstration fra den stores side, da hun er
> frustreret over hendes situration, og da er det
> helt normalt at de store lader det gå ud over de
> små. så den situration er du helt bestemt ikke
> alene med, den er helt normal.
> JEG TROR MERE DET BUNDER I FRUSTRATION OVER, AT
> HUN STÅR I EN SITUATION, HVOR HUN IKKE HAR DEN
> FULDE KONTROL. DETTE ER MEGET KENDETEGNENDE FOR
> FOLK MED HENDES FORM OG GRAD AF ADHD, MEN DET
> KUNNE DA SAGTENS VÆRE ET MIKS AF DIT OG MIT
> ARGUMENT
det er nok en blanding af din viden om hendes ADHD situration, din kærlighed til hende og den viden du har vedr. de frustrationer hun faktisk selv sender ud til dig. især medhensyn til hendes kæreste. og det er noget absurt at kommunens folk ikke selv kan se hvad der er ret og vrang i denen sag.
din datter gør opgør og det er sagens kerne. slut prut. og kommunen bør ikke blande sig andet end bede pigen om at gå hjem, og gøre hvad der bliver sagt.

> >
> > Dette er for mig dråben der får bægeret til
> at
> > flyde over, så jeg laver selvfølgelig den
> > klassiske fejl med at brænde af og bede min
> store
> > datter tage ud i sin aflastningsfamilie samt
> bede
> > hende flytte, for jeg kan ikke stå mål med
> dette
> > mere.
> uden at lige have stået i siturationen, vil jeg
> nu mene at den beslutning, er en faliterklærring
> fra din side, og ikke den rigtige beslutning. der
> er faktisk noget som hedder familie rådgivningen
> i alle kommuner, hvor man kan få en ud og se hvad
> der sker når det går galt, og de vil tit kunne
> give dig nogle andre måder at løse konfligter
> på. dette kunne være en overvejelse værd. !
> JEG HAR SOM SAGT BOET ALENE MED MINE BØRN I 13
> ÅR OG I DE ALLERFLESTE TILFÆLDE LØSER JEG OGSÅ
> VORES INDBYRDES PROBLEMER GANSKE ANDERLEDES, MEN
> LIGESOM ALLE ANDRE HAR JEG OGSÅ EN GRÆNSE FOR
> BÅDE OVERBLIK, STYRKE, FORNUFT OG SELVDICIPLIN.
> DET MED FAMILIERÅDGIVNING ER ET RIGTIG GODT RÅD
> FOR DE FAMILIER HVOR FORÆLDRENE GENERELT IKKE
> SELV FORMÅR AT LØSE DERES INDBYRDES KONFLIKTER,
> MEN SÅDAN ER DET IKKE I DENNE
nu kan det jo være svært at se hvem, der har brug for den ene, eller den anden form for hjælp. i din situration, syntes jeg bare at det er klogest at gøre et eller andet frem for ingenting, og bare lade kommunen tromle dig ned, for det har de både maget om middelerne til at gør hvis de vil.
og så bliver jeg også nødt til at sige, at den men seddelen på bordet og turen til stranden og biblioteket, satte dig ud i en situration, hvor du ikke magtede at løse en konflikt. og tro mig der skal kun en eneste gang til, i kommunenes øjne. især om en sådan sag lander på det forkerte bord, og det ser din sag ud til at den er.
og derfor skal du gøre alt hvad du kan for at vise dem at du har kontrollen i hjemmet. og ikke dine børn. for den dag det hele ramlede, der havde de kontrollen. og ikke du. og det er den de vil bruge imod dig fra kommunens side. andet kan jeg ikke sige om det.

> >
> > Hertil i historien sker der intet, der ikke
> kunne
> > ske i en fuldstændig almindelig familie med
> > teenagebørn, der ikke er under det kommunale.
> helt rigtigt indtil nu er alt som det plejer at
> være i familien danmark, hvad end det er din
> eller andres familier.
> JA HERTIL FORBLEV VI FULDSTÆNDIG SOM NORMALE ;-)
> MEN SÅ BLANDEDE DEN STORE GRUMME KOMMUNE SIG
> OGSÅ BLEV DER VIRKELIG PROBLEMER
igen du er nødt til at vise dem alle hvem der bestemmer i dit hjem, og hvem der bestememr over dine børn. og blander kommunen sig uden lovlig belæg derfor. har du ret til at politianmelde dem, og kommer din datter ikke hjem eller hun ikke vil fortælle hvor hun er, så efterlys hende. du er nødt til at handle, og vise ansvarlighed. for det er det de vil bruge imod dig. husk på de er profecionelle. og vil de have dig ned med nakken så får de det. men kun hvis du giver dem lov til det... og så længe de har kontrollen over dine børn så vinder de, og den kontrol skal du have tilbage.
det er nok lidt hårdt at sige på denne måde, men det er fakta.
og hvad end de eller du har ret, så vil jeg altid give den ret som har ret... ellers er de råd og den vejledning jeg giver jo værdiløse. vov vuf or vov igen

> >
> > Da mine børn er taget i skole begynder jeg at
> > rydde op i vores hjem, da jeg både har egen
> > erfaring men også viden om, at oprydning
> udenfor
> > rydder op indeni, men denne dag virker det bare
> > ikke. Jeg beslutter derfor, at køre en tur til
> > stranden og bagefter på biblioteket, hvor jeg
> > sætter mig og læser i en bog til de lukker.
> helt rigtigt, man må nogle gange bare gøre noget
> andet, for at få overskud til næste slag skal
> udkæmpes. og at læse en bog er altid en god
> ide.
> JEG LÆSTE DET MESTE AF ”ZORNIG MIT MELLEMNAVN
> ER VREDE” KAN GODT ANBEFALES
ja nu har jeg så ikke lige adgang til danske biblioteker her. men jeg kan sikkert få min søster til at købe bogen og sende den til mig
> >
> > Min yngste datter kommer i mellemtiden hjem fra
> > skole og forsøger at ringe, da jeg i mine
> > frustrationer kun har lagt en seddel hvorpå
> der
> > står, at nu kan de selv bestemme, da dette
> emne
> > har været til diskution utallige gange.
> du må aldrig lade børnene selv bestemme, ej
> heller lade dem vide at du opgiver dem. de skal
> vide at du bestemmer hvad end de kan lide det
> elelr ej.
> >
> > De første par gange, hun ringer, sidder jeg
> på
> > stranden, hvor der intet signal er. De næste
> to
> > gange sidder jeg på biblioteket, hvor jeg har
> > taget lyden af min tlf, så det lykkedes hende
> > ikke, at komme i kontakt med mig.
> man kan velsagtens sige at den beslutning var
> forkert, men det jo af vores fejl vi lære.
> FORKERT OG FORKERT. JO I SITUATIONEN AT VI VAR
> SKILTES OM MORGNEN SOM UVENNER, SÅ VAR DET
> FORKERT. HAVDE VI VÆRET VENNER VAR DET RIGTIG
> NOK. DA JEG VAR BARN HAVDE HVERKEN MIN MOR ELLER
> JEG MOBIL TLF, MEN DER BLEV IKKE GJORT ET STORT
> NUMMER UD AF DET, NÅR VI IKKE LIGE KUNNE FÅ FAT
> I HINANDEN
det var nu inden de lukker deres små øjne for natten jeg mente at de skal vide at en dum dag er slut, og imorgen kommer en ny, og så er alt glemt.
> >
> > På et uvist tidspunkt kommer den store så
> hjem
> > og den kvindelige part af deres aflastning
> > ankommer ligeledes for at hente hende.
>
> > Hvordan det sker eller hvorfor det sker bliver
> det
> > konkluderet, at jeg ikke kommer hjem igen, da
> jeg
> > skulle have taget en kuffert med mit tøj samt
> min
> > dyne med mig. Jeg har ikke taget andet tøj med
> > end det jeg står og går i. Min dyne har jeg
> > ganske korrekt taget med, da jeg ved, at der er
> > koldt at sidde på stranden, og jeg har aldrig
> i
> > min vildeste fantasi kunnet regne ud, at dette
> > ville blive set som ”mor kommer ikke hjem
> > igen”
> ja den er være, og desværre nok bare et resultat
> af at ting skulle være gjort anderledes, men nu
> er det jo altid nemt at være bagklog, det er der
> jo masser af eksempler på! men det giver jo
> ligesom ikke nogen mening at være klog bagefter.
> men jeg forestiller mig at der er så både din
> yngste datter blevet ked af at du ikke var hjemme,
> og ej heller kunne komme i kontakt med dig, den
> ældste har en med hjem som jo er i samarbejde med
> kommunen, og så skal der ikke meget til før, en
> fjer bliver til en hønsegård.
> dog syntes jeg at du tydeligt vis trænger til at
> få noget hjælp, så der kan komme lidt orden i
> hjemmet, for det er jo mere end synligt at det
> smuldre mellem fingerne på dig.
> JA TINGENE SMULDRER GANSKE KORREKT HER INDIMELLEM,
> MEN HVOR GØR DET IKKE DET. JEG HAR SOM SAGT HAFT
> MINE BØRN ALENE DE SIDSTE 13 ÅR, SÅ GENERELT ER
> DER ORDEN I BÅDE HJEM, ØKONOMI OG FAMILIE HER.
> KAN SOM 41 ÅRIG PRALE AF, AT JEG TRODS ADHD,
> ENLIG MOR TIL TO, HØJESTE MDR LØN NOGENSINDE PÅ
> CA 12000 UDBETALT, ALDRIG HAR HAFT STØRRE GÆLD
> END 55000 GRUNDET ÅBNING AF EGEN FORRETNING I
> TIDERNES MORGEN. DET BURDE SIGE LIDT OM HVILKEN
> PERSON JEG ER. BÅDE MEGET ANSVARLIG OG FORNUFTIG
> OG SPECIELT HVAD ANGÅR MINE BØRN. DET VED MAN,
> NÅR MAN KENDER MIG PRIVAT
jeg tror du er et rigtigt godt menneske, på alle tænkelige måder. tag ikke fejl af det.
> >
> > Luften og læsningen gør ikke meget for mit
> > hoved, men videnen om, at min ældste datter er
> > hos aflastningen et par dage, så vi begge kan
> få
> > et frirum og køle lidt af trøster mig dog,
> så
> > jeg drager hjemad til forberedning af den mad
> jeg
> > har tget ud af fryseren tidligere på dagen og
> den
> > bette.
> >
> > Da jeg ankommer er huset tomt også knækker
> jeg
> > fuldstændig og går totalt i baglås og
> formår
> > intet at foretage mig udover at smide mig på
> min
> > seng og græde i stride strømme. Hele min
> verden
> > ramler.
> ja den situration kan jeg sagtens sætte mig ind
> i, desværre må jeg sige at du nok selv gjorde
> det hele værre denne dag. dog kunne du ikke vide
> at tingene ville gå sådan.
> JEG GJORDE IKKE TINGENE BEDRE, MEN HAVDE ALDRIG I
> MIN VILDESTE FANTASI SET, AT MIN DISKUSSION MED
> MIN ÆLDSTE DATTER SAMT MIN TUR TIL
> STRAND/BIBLIOTEK SKULLE ENDE MED DEN KAMP JEG NU
> HAR MED SYSTEMET. DET TROR JEG IKKE NOGEN HER PÅ
> JORDEN KUNNE FORESTILLE SIG, FOR SÅ KAN MAN JO
> ALDRIG TAGE NOGLE MINDRE FOREKERTE BESLUTNINGER
> UDEN ENORME OG UOVERSKUELIGE KONSEKVENSER UANSET
> FORHOLD OG SITUATION
forhåbenlig har du lært på den hårde måde at sådan skal man altså ikke gøre, i den slags siturationer.
> >
> > Her sidder jeg stadig, da den bette kommer hjem
> > næste eftermiddag, for at fodre vores kat. Hun
> > sætter sig på en stol og hun siger til mig,
> at
> > jeg ikke skal være så ked af det. Vi skal nok
> > løse problemerne sammen. Det har vi gjort så
> > mange gange før. Kort efter kommer hendes
> > aflastning og kort efter det en af mine
> veninder.
>
> >
> > Min veninde giver mig et kram og sprøger mig,
> > hvad der er sket og hvorfor jeg er så
> > bundulykkelig. Jeg forklarer mig, og hun ringer
> > til min læge og får en tid 10 min efter.
> > Aflastningen og veninden udveksler numre. Den
> > bette kører med aflastningen hjem og jeg
> kører
> > med veninden til lægen, hvor jeg får to
> Oxapax,
> > så jeg kan få mig et par nætters ordentlig
> > søvn, hvad jeg ikke har fået gennem ca 1½
> > grundet utilstrækkelig medicinering af min
> ADHD.
> som tidliger nævnt tror jeg at din medicin har en
> stor indflydelse p hvad der sker omkring dig.
> >
> > Første nat tager jeg en hel og sover omkring
> 16
> > timer og vågner op med fornyet energi,
> > fortrøstningsfuld samt med meget mere ro i
> > hovedet. Dagen bruger jeg på så lidt som
> muligt,
> > for ikke at køre op i gear igen.
> > Om eftermiddagen kommer min veninde forbi med
> sine
> > to mindre børn. Den mindste på 10 går på et
> > tidspunkt ud, men kommer dog hurtigt tilbage og
> er
> > ked af det, så ham trøster jeg. Veninden og
> jeg
> > får en snak om, hvordan jeg har det. Jeg har
> det
> > ikke super, men jeg er ikke grædende,
> opgivende
> > eller andet i den retning, men dog stadig træt
> i
> > kroppen.
> >
> > Om aftenen skriver jeg en sms til begge børn
> samt
> > aflastningen, at jeg gerne vil have pigerne
> hjem
> > den efterfølgende dag, når de har fri fra
> skole.
> > Jeg spørger ligeledes aflastningen, om jeg
> skal
> > hente den store og deres ting eller hun kommer
> med
> > dem. Da de er gået i seng, får jeg
> selvfølgelig
> > intet svar. Jeg tager en halv Oxapax og sover
> ca
> > 12 timer.
> >
> > Mellem 6.30 og 7.00 næste morgen modtager min
> > veninde en besked fra aflastningen, som gerne
> vil
> > høre, hvordan jeg har det, da jeg har bedt om
> at
> > få pigerne hjem. Veninden ringer aflastninge
> op
> > og informerer denne om, at jeg har det godt nok
> > til, at hun ikke et sekund er bekymrede for
> > hverken pigerne eller mig.
> > Selv står jeg op omkring ved 11 tiden og har
> ikke
> > modtaget svar fra hverken piger eller
> aflastning.
> > Jeg bestemmer mig til, at jeg lige vil vågne
> helt
> > og få mig noget at spise, før jeg ringer til
> > hende og finder ud af det praktiske.
> >
> > Så langt når jeg ikke, da jeg bliver ringet
> op
> > af pigernes sagsbehandler, som meddeler mig, at
> > pigerne ikke kommer hjem, for det vil de ikke.
> Jeg
> > siger til hende, at det vil jeg gerne høre dem
> > selv sige. Hun spørger, hvorfor jeg vil have
> dem
> > hjem og jeg svarer, at jeg er klar igen samt at
> > jeg gerne vil snakke med pigerne om, hvad der
> er
> > sket og have løst vores indbyrdes problemer.
> Hun
> > spørger, hvor pigerne er og jeg fortæller
> hende,
> > at den store er på vej til Århus, hvor hun
> skal
> > til infomøde på uni og den bette har snart
> fri
> > og kommer under alle omstændigheder hjem, da
> hun
> > skal ud med aviser. Dette siger hun okay til og
> > jeg laver en aftale med hende om, at vi kan
> > snakkes ved enten senere på dagen eller om
> > mandagen. Dette var fredag d 1 marts.
> >
> > Jeg vender så tilbage til mit
> morgenmadsprojekt,
> > men kommer heller ikke langt i denne omgang, da
> > jeg så bliver ringet op af min aflastning, som
> > ligeledes meddeler mig, at pigerne ikke kommer
> > hjem, da de ikke vil dette.
> >
> > Jeg fortæller, hvad jeg lige har aftalt med
> > sagsbehandleren og hun fortæller, at hun også
> > lige har snakket med denne, som har sagt til
> > hende, at jeg ikke skal have pigerne hjem.
> ja allerede nu har kommunen fat i den lange ende,
> og aflastnings familien ser dollar. så allerede
> her bliver det svært.
> DET BLIVER IKKE BARE SVÆRT. HER STARTER
> RUTCHEBANETUREN, HVOR BÅDE AFLASTNING OG
> SAGSBEHANDLER FEJLFORTOLKER OG FEJLBEHANDLER SÅ
> MANGE TING, AT DE TABER TO BØRN FULDSTÆNDIG PÅ
> GULVET
hverken kommunen eller aflastnings familien har retten på deres side.
> >
> > Nu er forvirringen og vreden ved at stige i mit
> > hoved igen og jeg ringer selvfølgelig straks
> til
> > sagsbehandleren og sprøger hende, hvad det er
> der
> > sker. Jeg fortæller hvad aflastningen har sagt
> og
> > at jeg stiller mig ganske uforstående overfor
> > dette, da jeg lige har lavet anderledes aftale
> med
> > hende selv.
> > Hun siger så, at den aftale vi lavede var, at
> jeg
> > kunne snakke i tlf med pigerne, når de kom
> hjem
> > fra skole. Jeg genfortæller hende vores
> samtale
> > og siger til hende, at der ikke på noget
> > tidspunkt har været nævnt noget som helst med
> en
> > tlf samtale. Hun svarer, at det burde jeg da
> have
> > forstået på hende, da jeg havde sagt, at jeg
> > ville snakke med pigerne. Jeg sagde, at sådan
> > havde jeg ikke forstået det, da jeg havde bedt
> om
> > at få mine piger hjem, så jeg kunne snakke
> med
> > dem.
> nu er det jo sådan at kommunen ikke kan tvinge
> dine børn til at blive i aflastningen, men mindre
> de er direkte udsat for fare i hjemmet. da begge
> er over 15, har kommunen ikke den store magt andet
> end de kan være vejledene, med de kan ikke være
> bestemmende, med mindre der allerede ´ligger en
> anbringelses aftale som er afgjort, i amtet. eller
> af en domstol. det er ikke nogen begrundelse fra
> kommunens side at påberåbe sig at du og dine
> børn har ADHD. og dermed kan begrunde at dine
> børn har det skidt hjemme. de har en aflastnings
> familie de kan tage til når de har behov for det,
> og når du har bahov for det.
> dog ser det ud til med det du fortæller at denne
> aflastnings aftale nu bliver brugt imod dig og
> børnene, således at man vil tvangs fjerne
> børnene. hvilket jeg så ikke helt forstår, da
> jeg syntes at det er vel sent at begynde på det
> nu. det skulle man nok have gjort for flere år
> siden. det giver ingen mening nu.
> INGEN TVINGER MINE BØRN TIL AT VÆRE I DERES
> AFLASTNING. SAGSBEHANDLER LAVER EN AFTALE MED MIG,
> MEN EN HELT MODSAT MED AFLASTNINGEN
jeg kender ikke din styrke, men stod det til mig burde du helt unlade at bruge kommunen. men har du brug for dem til at aflaste dig. så er det nok nu du skal få sat gang i en forhandling vedr. en handleplan. hverken kommunen som sådan eller sagsbehandleren kan benægte dig en handleplan. og en ny handleplan. kan være vejen ud af stormen. helt uden at de selv er klar over det. for en ny handle plan skal følges af alle parter. også kommunen.
det er da en overvejelse værd du kunne gør.

> >
> > Hun blev ved med at holde på, at pigerne ikke
> kom
> > hjem, så jeg sagde til hende, at så ville jeg
> > gå til politiet. Her forklarede hun mig så,
> at
> > da begge mine piger var over 15, havde de ret
> til
> > ikke at komme hjem og at jeg ikke kunne tvinge
> dem
> > samt at politiet ikke ville hjælpe mig. Så
> var
> > gode råd ved at være dyre, for så vidste jeg
> > godt hvilken vej pilen pegede.
> i det tilfælde af at pigerne ikke vil hjem mere,
> er det statsamtet der skal indover, og ikke
> kommunen, andet end kommunen er den der skal rejse
> sagen med ønske om det. dog skal alle andre
> midler være opbrugt før man bare som kommune kan
> gå ind og bestemme noget. kommunen kan kon i
> tilfælde af misrøgt misbrug og lign. gå ind
> uden yderliger varsel, og fjerne børnene.
> men desværre er loven på området efter hånden
> blevet så forpurret og drejet sådan at enhver
> stats ansat kan gøre som det passer dem.
> KOMMUNEN ER FOR MIT VEDKOMMENDE GÅET IND OG
> BESTEMT, AT MIN ÆLDSTE DATTER SKAL VÆRE I HENDES
> AFLASTNING DEN FREDAG JEG GERNE VIL HAVE HENDE
> HJEM OG SENERE SKAL HUN TAGE OP PÅ BESØG HUN SIN
> KÆRESTE RESTEN AF WEEKENDEN. HVOR HUN ER NU, ANER
> JEG INTET OM, MEN TROR DOG, AT HUN ER HOS
> AFLASTNINGEN UDEN MIT SAMTYKKE, DA JEG ALLEREDE
> INFORMEREDE SAGSBEHANDLEREN OM I FREDAGS, AT INGEN
> AF MINE BØRN LÆNGERE HAR TILLADELSE TIL AT
> OPHOLDE SIG HOS DEM
> JEG KENDER IKKE TIL, AT DER SKULLE VÆRE STARTET
> EN SAG AF NOGEN SLAGS OG DER FORELIGGER INGEN
> AFGØRELSER NOGEN STEDER FRA, AT MIN DATTER IKKE
> SKAL VÆRE HJEMME.
en ny handleplan kan som nævnt være det der skal til, og som jeg har lært. er de våben der bruges imod en, blive vendt. så du bruger deres eget våben imod dem. og dermed vil du vinde over dem. og kommuner elsker handleplaner.
> >
> > Jeg styrtede over på skolen og fik fat i den
> > bette, som fulgte med hjem. Efter hjemkomsten
> > ringede jeg til aflastninge, som ikke svarede
> sin
> > tlf. Sagsbehandleren ringede mig op kort tid
> > efter, og jeg fortalte, at jeg havde hentet den
> > bette. Hun ville gerne snakke med hende og jeg
> > sagde, at jeg ville snakke med hende først,
> så
> > kunne hun ringe igen om lidt. Det blev derved
> > aftalt.
> nu er det jo ikke dig der er forpligtiget til at
> skulle stå til ansver for kommunen, men kommunen
> er forpligtiget til at oplyse dig hvad de
> foretager sig medhensyn til dine børn.
> JEG HAR KUN FÅET DEN OPLYSNING FREDAG OMKRING
> MIDDAG, AT INGEN AF BØRNENE VIL HJEM. DEN MINDSTE
> HAVDE FREDAG MORGEN UDTALT I AFLASTNINGEN, AT HUN
> GERNE VILLE HJEM. OM EFTERMIDDAGEN FÅR JEG AT
> VIDE, AT DEN STORE ER I SIN AFLASTNING OG TAGER OP
> TIL SIN KÆRESTE I WEEKENDEN. DET SIDSTE JEG HAR
> HØRT OM MIN ÆLDSTE DATTER ER DENNE MAIL JEG
> MODTOG MANDAG KL 14.10
> Sent: 4. marts 2013 14:11
> To: 'Tina Bak Poulsen'
> Subject: SV: møde
>
> Hej igen Tina
>
> Hej Tina
>
> Tak for din mail. Det lyder godt at Emma er i
> brobygning og tillykke med fødselsdagen i
> morgen.
> Jeg ringer lige til Maiken og fortæller, at hun
> er velkommen i morgen og at mødet med dig rykkes
> til næste uge.
>
> Hvad siger du til på mandag d.11/3 kl.13? Så
> tager jeg Maiken med, hvor end hun befinder sig
> på det tidspunkt.
>
>
> Venlig hilsen
>
> Socialrådgiver
> Syddjurs Kommune, Familierådgivergruppen
> JEG HAR SLETTET SAGSBEHANDLERENS NAVN OG
> EMAILADRESSE
> >
> > Jeg satte mig ned med min datter og et glas
> > saftevand og startede vores samtale med at
> > undskylde overfor hende, at jeg havde reageret
> som
> > jeg havde tidligere på ugen.
> >
> > Hun fortæller mig, at hun om morgenen inden
> hun
> > tod afsted til skole, har sagt til
> aflastningen,
> > at hun gerne vil hjem ihvertfald fra fredag til
> > lørdag, for hun savner mig og vil gerne have
> > tingene løst og tilbage til sit normale liv
> > hurtigst muligt. Da jeg hører dette ringer
> alle
> > mine alarmklokker og med det samme forsvinder
> alt
> > min tillid til min aflastning. Hvordan kan de
> på
> > min datters vegne sidde og lyve om hendes lyst
> og
> > savn af sin mor og derved svigte hende og tage
> > bestemmelsen over hendes liv på den måde? Jeg
> er
> > rasende. Hun fortæller ligeledes, at de gange
> de
> > har talt om, hvad der er sket her i familien,
> har
> > hun haft en klar fornemmelse af, at de ikke har
> > villet lytte til hende, da hun ikke var af
> samme
> > mening som den store ”at mor stadig var den
> mest
> > åndsvage i verden”
> nu er du jo ikke tvunget til at børnene skal
> være hos den aflastning, så dem kan du jo bare
> får opsagt.
> DEM OPSAGDE JEG TIL SAGSBEHANDLEREN I TLF FREDAG
> EFTERMIDDAG, DA JEG TALTE MED HENDE
du skal sørge for at alt er på skrift, muntlige aftaler kan de løbe fra elelr benægte. få alt på skrift
>
> > Hendes oplevelse har været, at hvis ikke hun
> > også mente, at mor var ”farlig” i en
> sådan
> > grad, at hun ikke ville hjem, så var hendes
> > mening ikke værd at tage i betragtning.
> >
> > Sagsbehandleren ringer igen og jeg siger dette
> til
> > hende. Bagefter snakker hun selv med den bette,
> > som fortæller hende det samme.
> >
> > Begge aftaler med sagsbehandleren, at hende og
> > begge piger skal snakke sammen her i vores hjem
> > tirsdag – altså idag – omkring alt dette
> > kaostiske virvar. Hun har dog ikke en kalender
> på
> > sig, så hun vil vende tilbage mandag/tirsdag
> med
> > et nærmere tidspunkt. Jeg siger ligeledes til
> > hende, at ingen af mine piger har mit samtykke
> til
> > længere at opholde sig i aflastningen.
> igen tror jeg at du bør skanne med din læge, og
> se om ikke der kan findes en medicin som stiller
> dig bedre end den du får nu gør, men for at den
> rette medicin kan findes bør du altid sige klart
> hvordan den du har nu påvirker dig. meget tyder
> på at dit overblik i virkeligheden forsvinder i
> din medicin.
> og at medicinen og ADHDen er det som giver dig
> hovedbrud.
> MIN MEDICIN ER FORSØGT TILPASSET OG REGULERET AF
> PSYKIATER I LIDT OVER 2 ÅR. DETTE ER MEGET
> SVÆRT, DA JEG DESVÆRRE HAR EN HEL DEL SVÆRE
> BIVIRKNINGER VED DE DOSER SOM HJÆLPER FULDT UD
> >
> > Senere fredag ringer min store datter så til
> mig
> > og fortæller, at hun ikke kommer hjem mere, da
> > hun er flyttet, men at vi kan snakkes ved
> tirsdag
> > til mødet mellem hende selv, den bette,
> > aflastningen, sagsbehandleren og undertegnede.
> Jeg
> > fortæller, at det kun er et møde med hende,
> den
> > bette og sagsbehandleren.
> din store datters vrede syntes jeg ligger i at du
> ikke tillader hende frit at gøre som det passer
> hende, hvilket kommunen og aflastningen klart ikke
> bør støtte hende i, men støtte dig i
> OGSÅ MIN MENING, MEN DESVÆRRE STØTTER BÅDE
> KOMMUNE OG AFLASTNING HENDE I DET HELT FORKERTE
> LIGE NU OG HUN BLIVER MEGET BEKLAGELIGT DEN STORE
> TABER OG SORTE PER I HELE DENNE MISÆRE, SOM DE
> HAR BLÆST FULDSTÆNDIG UD AF PROPORTIONER
ja havde det været mig, og de ikke hun ikke havde været tvangs anbragt i den aflastning. havde jeg taget min bil og kørt op og hentet hende, for som det ser ud nu. kan hun gøre som det passer hende, med kommunens støtte.
og hvorom alting er, så er den situration helt ude af propation. og ganske uansvarlig fra kommunenes og støtte familiens side af.
dansk folkeparti siger danmark for danskerne, og kommunerne siger danmark for kommunerne.

> >
> > Nu er weekenden gået og mange ting er sket.
> Bla
> > har jeg fået kendskab til, at aflastningen har
> > kontaktet den bettes skole om, hvornår hun
> kunne
> > komme til skole/hjem samtaler d 18 marts. Dette
> er
> > der blevet indgået aftale om.
> hvis du har afbrudt samarbejdet med denne
> aflastnings familie, har de ikke ret til at
> opsøge din datter, uden din viden. og da slet
> ikke på skolen. dette bør du politianmelde. og
> gøre uden at advare familien. om det. ej heller
> kommunen.
> DE HAR IKKE OPSØGT MIN DATTER, MEN KLASSELÆREREN
> OG LAVET AFTALE PÅ EGNE VEGNE, HVORNÅR DE KAN
> KOMME TIL SKOLE/HJEM SAMTALE. DETTE RINGEDE JEG
> TIL SKOLEN OM MANDAG MORGEN OG AFVENTER STADIG ET
> OPKALD FRA KLASSELÆREREN OM.
denne klasselære bør du anmelde til skole bestyrrelsen, politiet og kommunens skole udvalg. evt. også sende en lille skrivelse til ministeriet.
en skole lære har ingen beføjelser over en elev, på hverken den ene eller den anden måde. og igen skal du sørge for at gøre dette skrifteligt. når de bider dig skal du flå i dem. ellers bliver du ikke hørt. man hverken kan eller skal lave muntlige aftaler eller kompromier med nogen i det offentlige. ej heller skolens lære.

> >
> > Emma og jeg har flere gange fredag forsøgt at
> > ringe til den kvindelige part i aflastningen
> op.
> > Denne har ikke ringet tilbage endnu. At mine
> børn
> > ikke kan ringe mig op nogle timer en dag kalder
> de
> > svigt. Aflastningen foretager det samme dog i
> > flere dage, hvad kalder man så det?det kalder
> de vist bare at de er til et vigtigt møde
> >
> > En ting er, at de ikke vil tale med mig, men
> min
> > datter kunne jo sagtens ringe fordi det hele
> bare
> > var gået amok herhjemme og hun skulle bruge
> deres
> > hjælp. Dette var dog ikke tilfældet, men det
> ved
> > de jo ikke, da hun ikke har kunnet komme i
> > forbindelse med hende. Så vidt jeg ved, er de
> > aflastning for hende så længe der stadig
> ligger
> > kontrakt på det og denne tror jeg ikke er
> blevet
> > ændret i løbet af de par timer dette
> forløber
> > sig over fredag.
> du bør for fremtiden, sørge for at dine børn
> kan ringe til dig 24/7 således at dette ikke kan
> bruges imod dig. da det er mere end klart at de
> bare samler sammen, så de har nok på dig til at
> tvangs fjerne børnene. hvilket de så efter min
> mening gør uden hensyn til børnene.
> I DETTE TILFÆLDE ER DEN DEN MINDSTE DER IKKE KAN
> FÅ FAT I AFLASTNINGEN OG DENNE HAR I SKRIVENDE
> STUND HER 6 DAGE SENERE STADIG IKKE VIST INTERESSE
> FOR AT KONTAKTE HENDE OG FINDE UD AF, HVORFOR HUN
> RINGEDE. SET MED MINE ØJNE ER DETTE ET TOTALT
> SVIGT FRA AFLASTNINGENS SIDE AF TIL MIN MINDSTE
> DATTER.
som sagt. få en ny handle plan, og fyr de aflastnings aber
> >
> > Den bette tør ikke længere komme i hverken
> denne
> > eller en anden aflastning, da hun er bange for,
> at
> > disse igen lyver på hendes vegne og hun derved
> > risikerer ikke at komme hjem til sin mor igen.
> > Dette forstår jeg udemærket, men stiller mig
> > uvis på, hvad kommunen kan finde på af tvang
> i
> > denne forbindelse. Der kommer jeg til kort.du
> bør kunne klare dine børn alene, men gøre mere
> brug af din læge, således at man kan finde en
> medicin der hjælper dig, og gør dig bedre i
> stand til at kunne klare hverdagen.
> >
> > Ligeledes gør jeg det i forbindelse med den
> > store. For mit vedkommende må hun gerne flytte
> > hjemmefra – dette har været talt om mellem
> os
> > for ganske kort tid siden, da hun er ved at
> have
> > alderen og modenheden til det. Dog skal dette
> > foregå på den rigtige måde og ikke denne,
> hvor
> > vi har et uløst problem der snart er trukket
> > derud, hvor vi vil have svært ved at tale
> sammen
> > grundet både tid og hvad jeg ser som
> fuldstændig
> > forkert måde at tackle denne sag på, både
> fra
> > aflastningen samt sagsbehandelerens side af.
> efter min mening har vist flere fortaget sig
> forkerte beslutninger, det står du ikke alene
> med, men dte overhængende ansvar for dine børn
> er nu dit. og det er der du skal gøre dig selv
> stærkere. også selvom det giver lidt modvind
> engang imellem.
> JEG ER MEGET STÆRKT OG IKKE SÅDAN AT KNÆKKE
> NORMALT. EN ENKELT GANG IMELLEM BUKKER JEG UNDER
> OG GIVER OP I ØJEBLIKKET. MODVIND ER JEG VANT
> TIL, MEN JEG BLIVER ENORMT VRED, NÅR ANDRE
> UMYNDIGGØR MIG OG IKKE VARETAGER MINE BØRNS TARV
> TIL FULDE. DET ER JO OGSÅ DERFOR JEG SKRIVER
> HERINDE, FOR JEG MANGLER EN DER KENDER LOVEN OG
> SOM KAN HJÆLPE MIG, FOR DET JEG OPLEVER LIGE KAN
> UMULIGT VÆRE LOVLIGT HELE VEJEN IGENNEM. OG
> DETTE GØR JEG BÅDE PÅ EGNE, MEN ENDNU MERE PÅ
> MINE BØRNS VEGNE, DA SYSTEMET LIGE NU ER VED AT
> BEGÅ SÅ MANGE FEJL I FORHOLD TIL BEGGE BØRN,
> SOM KAN FØLGE DEM RESTEN AF DERES DAGE OG IKKE
> KAN RETTES OP PÅ IGEN. FOR EGEN VEGNE ER DET
> FORDI DE SKAL VIDE, AT TRÆDER MAN PÅ MINE BØRN
> ELLER MIG, TRÆDER JEG TILBAGE, MEN PÅ LOVLIG
> VIS
> >
> > Jeg har prøvet lignende sager med den store et
> > par gange tidligere, hvor det har vist sig, at
> vis
> > man som voksen tager en fornuftigt snak med
> hende
> > og har kendskab til hende, så vil hurtigt se,
> > hvad der er hendes umiddelbare problem, men
> også
> > – hvad der er meget vigtigere – hvad der er
> > det væsentlige og oprindelige problem til
> hendes
> > reaktioner.
> >
> > Med den mangeårige kendskab jeg har til min
> > datter mener jeg, at hendes umiddelbare problem
> > er, hvad der er sket her i et opildnet
> øjeblik,
> > men at hendes væsentligste og oprindelige
> problem
> > er et mix det pres der har lagt på hende i
> form
> > af en besidderisk, manipulerende samt jaloux
> > kæreste. De ufattelig mange lektier hun
> igennem
> > lang tid har haft fra gymnasiet samt det
> faktum,
> > at hendes støtte/kontakt person herhjemme fra
> en
> > dag til en anden skulle holde på sit arbejde
> og
> > der endnu ikke er fundet erstatning for denne
> samt
> > hun selvfølgelig tænker og reagerer md en
> > teenagers hjerne.
> ja det er meget for en ung at tage hensyn til, men
> livet er nu ikke let. hverken for de unge eller
> for vi ældre.
> HAR MAN SÅ EN PSYKISK DIAGNOSE, ENLIG MOR OG
> UNDER SYSTEMETS OVERVÅGNING, SÅ ER DET DIREKTE
> SVÆRT
helt ening. MEN det er så ikke ulovligt, og giver ikke hverken sagsbehandlere eller andre kommunalt ansatte ret til at tryne dig eller fratage dig dine børn. havde det givet dem retten til dette, skulle de nu nok have, gjort det da børnene var små. så de har ikke noget i deres bøsse. andet end luft.
> >
> > Min oplevelse af alt dette siger mig også, at
> > hverken aflastningem eller sagsbehandleren har
> > taget disse ting i betragtning – måske
> grundet
> > uvidenhed, da de jo ikke kender min datter
> > tilnærmelsesvis så godt som jeg selv gør og
> > endnu ikke har vist interesse for at høre min
> > side af historien.
> det er desværre blevet alt for almendeligt at
> sagsbehandlere pleje forældre aflastnings
> famillier og andre kommunalt ansatte lytter mere
> til dem selv, end til hvad de får lagt for
> næsen. hvilket for mig virker mere som om de
> faktisk ikke ved hvad de skal gøre, for at
> hjælpe en familie som din, der bare trænger til
> en smule aflastning, på grund af en lidelse som
> du egentlig ikke selv er skyld i at du har. det er
> også min opfattelse, at det er langt billiger at
> støtte dig, end det vil være med alt det de går
> og planlægger nu. jeg tænker tit på om de ville
> tage de beslutninger de tager, hvis de selv skulle
> betale for det, desværre er det et tagselv bord
> for dem. så du skal være meget varsom
> JEG ER VARSOM. DERFOR SØGER JEG OGSÅ EN, SOM
> KENDER LOVEN – DEN ER IKKE TIL AT LÆSE FOR
> HVIDE MENNESKER JO
det er med den lovgivning helt som skatte lovgivningen, den er der men ingen kan hverken læse tyde eller forstå den.
de eneste som har en rimelig chance for at kunne forstå det, er advokater. men er der ikke noget umidelbart lovbrud. vil selv en advokat ikke kunne gøre meget. loven er desværre sådan sat sammen at den først gøres gældene når den er brudt, og dermed er hele forløbet op til er evt. lov brud. nærmest et friland, især. for det offentlige. hvilket vi jo ser eksempler på hver eneste dag. i både stats og komunalt anliggende sager landet over.

> >
> > Jeg har desværre skullet opleve, at blive
> > fuldstændig umyndiggjort i alt i forhold til
> min
> > datter. Ikke via en sag kørt ved rette
> instans,
> > men gennem deres måde, at tackle det her
> mindre
> > problem, der pludseligt og ganske unødvendigt
> er
> > blæst op i nogle proportioner ingen af os helt
> > kender konsekvenser af. Selv beskeden til min
> > datter om, at hun var mere end velkommen til at
> > komme hjem og fejre min fødselsdag sammen med
> os,
> > foregik gennem sagsbehandleren.
> ja det jo ganske grotesk
> >
> > Jeg tror heller ikke, at der er nogen af dem,
> der
> > fuldt ud har informeret min datter om
> > konsekvenserne på den lange bane af hendes
> valg
> > og deres råd og vejledning til hende i forhold
> > til sin søster og mig, hendes mor.
> som udgangs punkt kan man og skal man ikke bede et
> barn om at skulle vælge, ej heller tage
> beslutninger.
> >
> > Som jeg ser det hele består alt dette af flere
> > forskellige sager.
> >
> > 1. Hvordan bliver min store datters problem i
> > forhold til mig løst hurtigst muligt på den
> > bedste og mest konstruktive måde, når
> > sagsbehandleren mener det kun kan løses ved,
> at
> > min yngste datter og jeg indgår som en del i
> et
> > møde med den store og sagsbehandleren – som
> > ikke har villet høre hverken min yngste
> datters
> > eller min historie og som ikke har informeret
> den
> > store om meget andet end, at da hun er over 15
> > år, har hun ret til, ikke at tage hjem og jeg
> kan
> > ikke tvinge hende – hvad den yngste og jeg er
> > ufuldstændig uenig, da vores erfaringer med at
> > løse problemer som disse er, at det kan vi
> godt
> > klare på en sober, fornuftigt, tilgodeseende
> og
> > konstruktiv måde for alle parter. Jeg har boet
> > alene med mine børn i lidt mere end 13 år.
> Hvad
> > kan jeg som mor gøre, for at den store som
> > minimum får en fuld forståelse for, hvad det
> > lige præcis er hun står i, og hvad det kan
> > indebære for hende i fremtiden?
> hvad din store datter angår, så er løbet nok
> kørt, da hun jo snart bliver 18. og dermed er
> dine forpligtigelser over som sådan. men skal hun
> hjem og bo, så må det ubetinget ske på dine
> vilkår, og ikke på hendes. altså du må sætte
> rammerne for hvordan hun skal opførre sig etc.
> HUN MÅ GERNE FLYTTE HJEMMEFRA, MEN DET SKAL
> FORGÅ PÅ EN SÅDAN MÅDE, AT VI STADIG ER VENNER
> DEN SIDSTE DAG HUN ER HER. HVORDAN SKULLE HUN
> ELLERS KUNNE FINDE MOD TIL AT VENDE SNUDEN HJEM
> NÆSTE GANG HUN HAR BRUG FOR DET????
jeg har sværet ved at gennemskue om det er aflastnings familien, sagsbehandleren, kæresten eller bare pigen selv som er problemet. men jeg lænner mig op af at tro at det er en kombination af det hele, hvilket gør det praktisk talt umuligt at løse.
og at eneste løsning måske kan være at lade hende, være et stykke tid. og se hvad det udvikler sig til. som du selv siger er hun 18 om 6 måneder. og 6 måneder er ikke lang tid.
og med det sagt så giver det dig måske også mere overskud til den mindste, og til dig selv. og ellers igen. en ny handleplan er igen en god ide.

> >
> > 2. Hvem kan hjælpe mig med både det praktiske
> og
> > rådgivningen i forhold til, hvad jeg kan klage
> > over i forhold til sagsbehandlerens måde at
> > tackle alt dette på? Ting som, hvad skal jeg
> have
> > af papirer, hvordan skal en klage skrives så
> den
> > bliver så sober og neutral, at den kan tages
> > alvorlig, hvor skal jeg klage osv.
> du bør gå til amtet og høre om der er mulighed
> for at får en familie rådgiver ud, som kan
> hjælpe dig med at strukurere dit hjem. men også
> tage hensyn til din ADHD. da jeg tror at den har
> mere inflydelse på det som sker omkring dig end
> de nok er klar over i kommunen.
> kan de ikke i amtet hjælpe dig, så er der
> faktisk mulighed for at få hjælp i flere private
> foreninger. som varetager børne familier. og de
> problemer man som forældre alle render ind i. er
> det juridiske problemer du har med i bagagen, så
> er det nok en god ide med at finde en advokat, som
> så også kan være dig behjælpelig med at for
> fri proces. ud over det vil jeg mene at en god
> snak med gode venner tit hjælper mere end hvis
> man bare går og slås med sig selv.
> så er der også Albert her på BD som kender en
> del til hvordan kommunerne arbejder, og han har
> også lidt viden omkring hvor du evt. kan få mere
> spesificerret hjælp henne
> ER DU SELV OGSÅ SOM JEG ALMINDELIG DEBATTØR
> HERINDE, ELLER HAR DU EN PROFESSIONEL VINKEL TIL
> DETTE OG HVOR FINDER JEG DENNE ALBERT?
vi er alle helt almendelige dabatøre herinde, ingen er mere end nogen andre. dog er her nogle som heller vil skræmme folk som dig væk, som rent faktisk har brug for lidt rådgivning, eller bare nogen at snakke med på et sobert plan.
som i alle andre chat eller debat forums er der altid den slags. og det eneste man faktisk kan gøre er at bare ignorere dem. desværre lykkedes det dem ofte at skræmme folk væk som kunne have haft stor glæde af debatten.
Albert har en profil her så det er bare skrive til ham, enten i en tråd eller du kan klikke på hans navn og der kan du så komme til at skrive privat til ham.

> >
> > 3. Punkt 2 i forhold til aflastningen, da jeg
> > både er bekymret for sagsbehandlerens magt til
> at
> > kunne tvinge min yngste tilbage i den mod
> hendes
> > og min vilje, samt deres fremtidige
> > børn/forældre som kunne komme til at stå i
> > samme klemme, hvor barnet evt. Ikke er gammelt
> nok
> > til at fortælle om forløbet, moren ikke har
> den
> > samme styrke som jeg til at kæmpe imod og
> > lignende.
> med mindre aflastningen er påtvunget, kan du
> fravælge den uden at du faktisk skal begrunde
> det. aflastningen er til for at støtte dig, og
> ikke for at knuse dig. og føler du at
> aflastningen er mere skadelig for dig og dine
> børn, bør du stoppe den med det samme.
> >
> > 4. Hvad har jeg selv af rettigheder i alt dette
> > bla i forhold til medbestemmelse af min store
> > datters fremtid fra dags dato? Hvad skal
> > sagsbehandleren informere mig om, hvilke
> > tidsfrister har hun for dette, skal der ikke
> > foreligge enten en tvangsfjernelsessag eller
> lign
> > fra sagsbehandlerens side, når min store
> datter
> > måske stadig opholder sig i aflastningen, som
> jeg
> > ikke har givet samtykke til?
> som tidliger nævnt, så kan hverken den ene eller
> den anden tvangs fjerne dine børn, eller lovligt
> opfordre dem til at blive hjemmefra, med mindre
> noget ulovligt foregår i hjemmet. og dette kan
> være sexuelt misbrug, vanrygt, etc. uden det er
> til stede har ingen ret til at holde dine børn
> væk fra hjemmet, men de kan politianmeldes for at
> holde børne væk hjemmefra mod deres vilje.
> skulle det så være sådan at børnene faktisk
> selv vil væk hjemmefra, så har barnet sin egen
> sagsbehandler. og det er så denne der skal tage
> sig af en anbringelse. hvilket ikke kan ske
> overhovedet. uden at man har havf en samtale med
> dig og børnene først. for at finde ud af hvad
> problemt er i hjemmet.
> i tilfælde af at et barn bare ikke vil bo hjemme
> længere, så kan forældren faktisk bestemme at
> barnet kommer på et ungdomshjem. og er der til
> det bliver 18. barnet kan ikke kræve at komme i
> familiepleje
> JEG TROR IKKE, AT NOGEN HOLDER MIT BARN HJEMMEFRA
> MOD HENDES VILJE. HUN ER HER IKKE. JEG VED IKKE
> MED SIKKERHED, HVOR HUN ER, DOG TROR JEG, AT HUN
> OPHOLDER SIG I DEN AFLASTNINGSFAMILIE JEG FREDAG
> EFTERMIDDAG TELEFONISK MEDDELTE SAGSBEHANDLEREN
> OM, AT INGEN AF MINE BØRN HAVDE MIT SAMTYKKE TIL
> AT OPHOLDE SIG HOS, OG SOM JEG IKKE VILLE HAVE
> LÆNGERE. DER FORLIGGER INGEN AFGØRELSE OM
> TVANGSFJERNELSE EJ HELLER INFORMATION OM MULIG
> SAG. FOR MIG MÅ HUN GERNE FLYTTE HJEMMEFRA, DOG
> IKKE KOMME I FAST PLEJE VED AFLASTNINGSFAMILIEN.
> SÅ JEG SNUBLER LIDT I SNOREN HER, FOR HVORDAN KAN
> DET VÆRE, AT MIN ÆLDSTE DATTER (MED STOR
> SIKKERHED) OPHOLDER SIG HOS EN IKKE
> FAMILIERELATERET FAMILIE (AFLASTNINGEN) MED
> KOMMUNES VIDEN, ACCEPT OG AFLØNNING, NÅR JEG SOM
> ENEFORÆLDREMYNDIGHEDSINDHAVER HAR FORBUDT DETTE?
som sagt brug de våben imod dem de bruger mod dig, lav en ny handle plan som omfatter jer alle, på hver sit område. derved sætter du kommunen skak mat.
> .
>
> >
> > Jeg er en meget bekymret mor på mine børns
> > vegne, da jeg tydeligt kan se, at et lille
> problem
> > er blevet blæst op i nogle størrelser hverken
> > mine børn eller jeg kan overskue
> konsekvenserne
> > af. Mest bekymret er jeg dog for den store
> grundet
> > hendes betydeligt manglende viden omkring
> hvordan
> > hendes fremtid ser ud fra nu af og til hun
> bliver
> > 18 om ca 6 mdr, hendes fremtid derfra og
> > fremefter, da min personlige viden og egen
> > erfaring, da jeg selv har været i pleje de
> sidste
> > par år af min teenage barndom, hvor jeg, da
> jeg
> > blev 18 fik tilskud til en flyttevogn og ellers
> > måtte klare mig selv derfra, da kommunens
> ansvar
> > for mig og min forsørgelse ophørte. Dette
> > ønsker jeg på ingen måde, at min egen datter
> > skal opleve på egen krop.
> >
> > Det bekymrer mig også meget, at dette lille
> > problem er blæst op i en størrelse der gør
> til,
> > at det har indvirkning på min lille families
> > indbyrdes og normalt meget tætte forhold. En
> > skade der kan være meget svær at rette op på
> > igen. Den lille er allerede der, hvor hun gerne
> > vil igang med at pakke den stores ting ned og
> få
> > dem af vejen, hvad jeg overhovedet ikke ser som
> > noget positivt de to søskende imellem.
> >
> > Kort sagt: Hvordan kan jeg igen blive hørt og
> få
> > indflydelse på, at alting sker for begge mine
> > børns aller bedste både nu, men også
> fremover??
>
> ja nu syntes jeg jpo at korte svar bliver sådan
> lidt brutale, men jeg må sige at du dummer dig
> lidt engang imellem, og det som forvirre mig er at
> du jo godt ved det. så vil du have dine børn
> hjemme. så må og skal du lade alle og enhver
> forstå, at i dit hjem der bestemmer en. DIG og
> kun dig. børn må forstå at man kan ikke få alt
> hvad man peger på, ej heller når man peger på
> det. der er et rette tid og sted for alt.
> men som du selv nævner så var din beslutning om
> at ikke være hjemme den dag du var på stranden.
> nok ikke en god ide. især da alle i huset var
> oppe at køre.
>
> et godt råd jeg kan give dig er dette.
>
> næste gang du og børnene bliver uvenner. så
> sørg for at i tilgiver hinanden inden de lukker
> øjene og lægger sig til at sove, for kun da ved
> dine børn at du elsker dem. hvad end de har
> lavet. og morgendagen vil være en ny dag for
> dem.
>
> vi glemmer tit i vores vrede at tilgive vores
> børn for de dumheder de går og laver, og mest af
> alt glemmer vi, at de er børn. og at faste rammer
> er vigtiger for dem, end lagkage.
>
> så den korte version er.
>
> tag magten tilbage, sæt en hæl i gulvet. og stå
> fast. rokker du. rokker de, og når de rokker!
> rokker alt.
>
> nu trænger mine øjne vist til hvile. jeg håber
> noget af det jeg har sagt kan hjælpe dig vidrere,
> ellers kan du altid kontakte mig også gerne i
> privat. hvis du føler det er lettere.
>
> mvh
>
> bernhard


pyha.

mon ikke en ny tråd vil være god som svar hehehehe
Emne Forfatter Set Skrevet
Hjælp mig med at finde hjælp tina poulsen 905 04. marts 2013 kl. 21:46
Re: Hjælp mig med at finde hjælp bernhard 474 05. marts 2013 kl. 04:07
Re: Hjælp mig med at finde hjælp tina poulsen 608 05. marts 2013 kl. 09:24
Re: Hjælp mig med at finde hjælp Annelise 522 05. marts 2013 kl. 13:06
Re: Hjælp mig med at finde hjælp tina poulsen 402 06. marts 2013 kl. 19:19
Re: Hjælp mig med at finde hjælp Annelise 418 07. marts 2013 kl. 08:22
Re: Hjælp mig med at finde hjælp bernhard 518 05. marts 2013 kl. 13:34
Re: Hjælp mig med at finde hjælp tina poulsen 467 06. marts 2013 kl. 21:11
Re: Hjælp mig med at finde hjælp bernhard 522 07. marts 2013 kl. 04:57
Re: Hjælp mig med at finde hjælp bernhard 471 05. marts 2013 kl. 04:11
Re: Hjælp mig med at finde hjælp Vedhæftelser tina 617 15. marts 2013 kl. 17:34
Re: Hjælp mig med at finde hjælp bernhard 527 17. marts 2013 kl. 22:50
Re: Hjælp mig med at finde hjælp tina 447 23. marts 2013 kl. 13:07
Re: Hjælp mig med at finde hjælp Albert 419 23. marts 2013 kl. 13:26
Re: Hjælp mig med at finde hjælp tina 465 23. marts 2013 kl. 13:34
Re: Hjælp mig med at finde hjælp bernhard 588 24. marts 2013 kl. 04:21
xiaozheng6666 xiaozheng6666 1041 17. januar 2018 kl. 08:09
chanyuan chanyuan 2934 04. juni 2018 kl. 15:06
chenqiuying yueqin 1360 12. juli 2018 kl. 11:46
20187.30chenjinyan kakakaoo 803 30. juli 2018 kl. 02:33



Forfatter:

Din email:


Emne:


Spam forebyggelse:
Indtast venligst den viste kode i det nedenstående inputfelt. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
F4UbN
Indlæg: