Husordenen på borgerdebat.dk
Lagt på Nettet 20.05.2003 00:43 18 af Redaktionen

1.
Skribenter er selv ansvarlige for egne indlæg.

2.
Man skal respektere trådstartens emne. Dette betyder at man i sine svarindlæg skal forholde sig *nærværende til emnet og **trådstartens indhold.
*( Mange bruger BD som en slags sidste nødråb eller udvej - nogen af disse har kun ringe eller slet ingen erfaring mht. at formulere en evt. sagsbehandling skriftligt. Når de opdager at deres trådstart, om et for dem dybt personligt emne, udvikler sig til noget helt andet eller tredie eller fjerde giver de som oftest op her på BD. )
**( De fleste af os manøvrerer hjemmevant ift. Til disse uskrevne offtopicregler/hensyn. Men der skal ikke mere end én enkelt signatur til helt at sabotere trådens topic )

3.
Indlæg med personlige nedrakninger og fnidder og fnadder vil blive fjernet. Alt efter grovhed vil der afgå en advarsel om karantæne/udelukkelse. I særlig grove tilfælde vil signaturen blive blokeret omgående.
( Vi er her inde i et meget "elastisk område". Og man kan ikke altid vide hvor følsomme folk er. At skrive " jeg er ikke sikker på at du fanger pointen" er ikke ulovligt - omend modtageren kan føle sig ramt. Men ulovligt, nej. Og da slet ikke hvis man efterfølgende forsøger at uddybe og tilgængeliggøre sin pointe.:-) )

4.
Offentliggørelse af *privatpersoners navn med privatadresser og telefonumre uden vedkommendes dokumenterede tilsagn er helt og aldeles og uden for al debat uacceptabelt. En sådan offentliggørelse betragtes pr. defination som værende i mod disses ønsker og vilje, og vil derfor medføre øjeblikkelig udelukkelse fra Borgerdebat.dk. Det er selvfølgelig heller ikke tilladt at offentliggøre privat korrespondance uden alle parters skriftlige billigelse.
(* De navne I anvender her på Borgerdebat betragtes som brugernavne. Det er naturligvis helt legalt at adressere hinanden med disse :-).)

Ved den 1. udelukkelse er man afskåret fra at skrive indlæg på BD i én måned startende fra datoen udelukkelsen effektueres.
Pådrager man sig endnu en udelukkelse gælder denne for 3 måneder.


Vedrørende advarsler

Vores hidtidige måde at give advarsler på har været at der tilgik "synderen" ;-) en mail privat.

Hensigten var at ingen skulle føle sig "hængt ud". Men efter nærmere overvejelser og især efter at have nærlæst sidste uges debattråde er det blevet åbenbart at mange signaturer ikke aner hvor grænsen for anstændig debat går.

Vi indfører derfor en liste over tildelte advarsler. Listen vil blive løbende opdateret.

Denne gennemsigtighed vil forhåbentlig fjerne alle mistanker om at BD' i det skjulte udelukker "upopulære" debatører !!!


En advarsel er aktiv i 14 dage - herefter slettes den. Advarsler og udelukkelser gives ift. BD's husorden.

Man er velkommen til at debatere rimeligheden i tildelte advarsler i forummet Frit Slag

Mange hilsner
Redaktionen / BD





Redigeret 7 gange. Senest ændret 16.04.08 - 20:04 af Mads.