Referat af Generalforsamling 2008
Endnu tre fluer med ét smæk!
Generalforsamlingen 18. sept. 2008 bød både på 
rundvisning i Utzon Center Aalborg,
formandsberetning og flødeskumskager en masse!

  

Se galleriet fra generalforsamlingen


Efter en spændende rundvisning i det imponerende Utzon Center på Aalborgs nye havnefront - se billedserien ovenfor - gik turen til Aalborg Kunstpavillion i Søndergade, hvor foreningen var gav sandwich og vin, inden generalforsamlingen gik endeligt igang.

ad 1 . Valg af dirigent
Bestyelsen forslog Vagn Tidemann, som hastigt konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt iflg. vedtægterne og dermed beslutningsdygtig med de 26 fremmødte deltagere. Han frydede sig samtidig bestyrelsens valg af sted og indhold for generalforsamlingerne - med rundsving på museum eller kunstformidlingscenter og efterfølgende spisning.  

 

ad 2. Formandsberetning
Efter præsentation af den siddende bestyrelse, fortalte formand Lisbeth G. Fast om det forløbne års kurser:

  • Kursus i Paint Shop Pro var bestemt ikke noget socialt kursus, da deltagerne ihærdigt fordybede sig bag hver sin computerskærm. Der er dog tydeligvis fortsat interesse for kurser i de digitale medier.
  • Papirlerskurset viste et nyt materiale og var meget givende og konstruktivt, med inspirende muligheder og forløb, som umiddelbart kunne bringes ind i den daglige billedkunstundervisning.
  • Kurset i visuel kultur med Lise Sattrup havde mange studerende som deltagere, til gengæld har et tilsvarende kursus 3. okt. 2008 pt. ikke mange tilmeldte og er således i fare for aflysning. Dette skyldes bl.a. det voldsomme fald i billedkunststuderende, ikke kun i Hjørring, hvor kurset holdes, men også på landets øvrige seminarier.
  • Placeringen af kurset i højtryk i Lendum Gl. Missionshus var muligvis medskyldig i, at tilmeldingen til dette kursus var for ringe, og det derfor måtte aflyses. Bestyrelsen overvejer genopslag i 2009/10.
  • Den ambitiøse udlandsrejse til uge-grafikkursus iPolens Sudety-bjerge led bl.a. under, at deltagere selv skulle arrangere transport. Efterfølgende har det vist sig, at der er mulighed for direkte togforbindelse fra Aalborg om morgenen, med ankomst kl. 18.00 samme dag. Bestyrelsen arbejder derfor på genopslag med bedre formidling af muligheder for transport etc.
  • Holland XXI blev den sidste Hollandstur. Priser er vokset uforholdsvist, og bestyrelsen har derfor valgt at satse på en kortere kunsttur til Berlin i Kristi Himmelfartsferien 2009.

Kredsens hidtidige hjemmesideadresse - www.kreds1danmarksbilledkunstlaerere.dk - er lang og svær og huske. Derfor har kredsen nu også købt det noget kortere domæne www.bk1.dk, som peger samme sted hen. Spred gerne den nye adresse.

Kredens medlemstal er pr. 31/7 2008: 225 betalende, hvilket giver 3 delegerede på årets Delegeretmøde i Vejle, weekenden 24.-25. oktober. Målsætningen om at blive landets største kreds lader således vente lidt på sig; bl.a. på grund af det før omtalte fald i linjestuderende på regionens to seminarier.

I uge 40, 2009 holdes "Billedkunstens Dag" landet over. Hvordan Kreds1 lægger op til, at man på de enkelte skoler fejrer og festligholder denne dag, er i støbeskeen.

Lisbeth Fast takkede herefter den siddende bestyrelse for effektivitet og behageligt samvær i det forløbne år, inden hun gav ordet til landsformand, Alice Carlslund, som berrettede om landsstyrelsens arbejde for fremme af fagets position på både læreruddannelsen og i Folkeskolen. Bl.a. ønsker landsstyrelsen at gøre faget obligatorisk fra 1. til 9. klasse med afsluttende prøve på 9. årgang.
Alice Carlslund redegjorde herefter for den nuværende politiske status og det igangværende arbejde med revision af "Fælles Mål". Bl.a. foreslår landsstyrelsen nu, at begrebet "meddelelsesmiddel" erstattes af det i praksis allerede benyttede "kommunikation", ligesom begrebet "visuel kultur" også vil finde plads. I løbet af okt./nov. sender landsstyrelsen sit bud på nye "Fælles Mål" til høring i kredsbestyrelserne. Det er pt. planen, at målene skal godkendes inden udgangen af 2008.

Formandens beretning blev enstemmigt godkendt. 


ad 3. Regnskab og kassererens beretning
Kredsens kasserer Inge Birgitte Jacobsen omdelte og gennemgik det revisergodkendte regnskab for 2007.

 

Alice Carlslund foreslog fremover i stedet for en post til "Diverse", som primært er benyttet til repræsentationsomkostninger, netop at kalde den dette. Dette blev bifaldet.

 

 

ad 4. Indkomne forslag
Ingen indkomne forslag.

 
 


Fra venstre mod højre: Felicia Bech Mortensen, Hans Wendelboe Bøcher, Vibeke Holt Andersen,
Lise Mikkelsen, Lisbeth Fast Gjørtz og Tine Munk. Jette Theil Jensen mangler på billedet.


ad 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
På valg var Lisbeth G. Fast (Aalborg), Inge Birgitte Jacobsen (Vodskov), Vibeke Holt Andersen (Aalborg) og Jette Theil Jensen (Bælum).

Lisbeth G. Fast, Vibeke Holt Andersen og Jette Theil Jensen ønskede at genopstille.
Yderligere stillede Lise Mikkelsen (Aalborg) og Felicia Bech Mortsensen (Hjørring) op.


Efter en kort, men heftig debat om valgperioder og sikkerhed for kontinuitet i bestyrelsen, enedes generalforsamlingen om at tilslutte sig valget af alle kandidater 

 

Da bestyrelsen i indeværende år, ud over ovennævnte fire medlemmer, kun består af Tine Munk (Aalborg) og Hans Wendelboe Bøcher (Horne), som begge ikke var på valg i år; altså i alt kun seks medlemmer; og kredsens vedtægter tillader op til 7 medlemmer i bestyrelsen, enedes generalforsamlingen om at vælge alle fem kandidater, så bestyrelsen nu består af:

 

Lisbeth G. Fast, Aalborg (genvalgt sept. 2008)
Vibeke Holt Andersen, Aalborg (genvalgt sept. 2008)
Jette Theil Jensen, Bælum (genvalgt sept. 2008)
Lise Mikkelsen, Aalborg (valgt sept. 2008)
Felicia Bech Mortensen, Hjørring (valgt sept. 2008)
Tine Munk, Aalborg (genvalgt sept. 2007)
Hans Wendelboe Bøcher, Horne (genvalgt sept. 2007).

 

Inge Birgitte Jacobsen træder hermed ud af bestyrelsen, men afslutter arbejdet som tovholder for turen til Berlin i Kristi Himmelfartsferien 2009.
Kredsens formand takkede Inge Birgitte for trofast og ihærdigt arbejde gennem flere perioder og overrakte et smukt tørklæde som gave.

     [Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig således]

 

 

ad 6. Valg af 2 suppleanter (vælges for et år ad gangen)
På valg var Hanne Bøgesvang (Kongerslev) og 
Line Theil Nørgaard (Rebild), som begge ønskede genvalg.
Og fik det uden modkandidater.

 

 

ad 7.Valg af revisor og revisorsuppleant

På valg som kredsens revisor er Inger Sørensen (Hjørring) og som revisorsupp. Karl Axel Skjølstrup (Torino).
Begge blev genvalgt.
 

 

ad 8. Evt.
Inge Birgitte Jacobsen fortalte om turen til Berlin i Kristi Himmelfartsferien. Prisen bliver grundet hotelreserveringer og øget brændstofpriser en anelse højere end de udmeldte 1600,-, men fortsat under 2000 kr. Der er endnu ledige pladser, da turen kan rumme op til 45. Henvendelse til Inge Birgitte Jacobsen, tlf. 9829 2090 / mobil: 6171 0435 - inge.birgitte.jacobsen@skolekom.dk.

 

Også kurset i Visuel Kultur med seminarieadjunkt Dorte Rosendal Olesen, Kbh., på University College (tidl. Hjørring Seminarium), fredag 3. oktober Pris for medlemmer 375,-; studerende 250,-, øvrige 475,-. Tilmelding og betaling til Tine Munk, tlf. 9879 0882 el. 2445 8992, tine_munk@hotmail.com

 

 

Generalforsamlingen afsluttedes med et overflødighedshorn af medaljer, napoleronskager, gåsebryst og kartoffelkager. 
Et studie i hvidt.

Se galleriet fra generalforsamlingen

 

 

Referent
Hans Wendelboe Bøcher, Horne
19/9 2008