| ||||
Det mener 12 ud af Menneskerettighedsdomstolens 17 dommere i en dom, afsagt 11. januar 2006.
Fem af dommerne har afgivet en mindretalsudtalelse.
Tre af dem mener kun, at den tidligere gartner Ove Rasmussen skulle have haft medhold i sin klage. De mener godt, at den tidligere lagerarbejder Morten Sørensen kunne have fundet et andet job uden eksklusivaftaler. Derfor synes de tre dommere ikke, at hans menneskerettigheder blev krænket.
To af dommerne - bl.a. den danske - er uenige i dommen. De mener ikke, klagerne burde have haft medhold. Der var glæde og champagne i glassene hos de såkaldt gule fagforeninger i går, mens den røde LO-lejr så småt begyndte at indstille sig på en fremtid uden eksklusivaftaler. 11. januar 2006 klokken 14.15 afsagde den Europæiske Menneskerettighedsdomstol nemlig en overraskende klar dom i sagerne om to danskere, der har følt sig tvunget til medlemskab af fagforeningen SiD (i dag 3F, red.). Ifølge dommen strider eksklusivaftaler mod menneskerettighederne. »Det er en rigtig god fornemmelse med sådan en klokkeklar sejr. Personligt har jeg det godt med at vide, at det var i strid med menneskerettighederne, da jeg blev fyret, fordi jeg afviste at melde mig ind i SiD, da jeg havde job som lagerarbejder,« siger Morten Sørensen, hvis sag blev ført af Danmarks Frie Fagforening. Politikere må rette ind »Jeg har ladet champagneproppen springe, for det her er en kanon dag for os. Der er tradition for, at danske politikere retter ind efter Menneskerettighedsdomstolen, så dommen må betyde et farvel til eksklusivaftaler,« siger Søren Fibiger Olesen, landsformand for Kristelig Fagforening |
||||
Folkebevægelsen For Frie Fagforeninger - Mølleparken 258 - 7190 Billund - Tlf.: 75-33 15 43 - Email: info@ffff.dk | Login |