Menu List Forsiden    FFFF i Statens Arkiver    Menneskerettighedsdomstolen    Vejlegården 2012    Kontakt   

 

Pressemeddelelse fra Statens Arkiver 29. juni 2012  
Kampen mod fagforeningstvang bevares

De "gule fagforeninger" har vind i sejlene i dag, men sådan har det ikke altid været. Nyt arkiv på Erhvervsarkivet kaster lys over kampen for retten til foreningsfrihed - en kamp der har været med til at forme udviklingen for nutidens fagforeninger.

Med omkring 400 km danmarkshistorie i magasinerne er der masser at gå på opdagelse i hos Statens Arkiver. Ikke mindst i det historiske materiale fra Folkebevægelsen For Frie Fagforeninger, som nu er endt på Erhvervsarkivet.

Her kan man læse om dramatiske kampe mod fagforeningstvang og om en lang række af personsager. Nogle af kampene huskes endnu af mange og med den nye plads på arkivet, er historierne nu sikret, så også eftertiden kan få adgang til dem

En urolig tid

En af de store arbejdsretlige kampe, som er gået over i historien, er La Cabana-konflikten. Den startede i august 1983 med en blokade mod natrestauranten La Cabana i Herning. Målet var at få en overenskomst i hus og der blev arbejdet hårdt på sagen.

Fagbevægelsens blokadevagter stod aften efter aften uden for La Cabana restauranten, og konflikten fortsatte i årevis. Den eskalerede med voldsomme sammenstød mellem demonstranter og moddemonstranter, bombetrusler, og massearrestationer.

"Så det gik ikke stille af sig", fortæller arkivleder på Erhvervsarkivet, Lone Hedegaard Liljegren og fortsætter:
"Det er et stykke danmarkshistorie, som forskere og andre interesserede nu endelig kan få adgang til og som sætter fokus på et interessant emne. Kampen for selv at kunne vælge fagforening har jo været medvirkende til oprettelsen af de såkaldte gule fagforeninger, som i dag har så meget medvind
."

Yderligere information

Lone H. Liljegren, arkivleder, Erhvervsarkivet, telefon 87 27 02 84, e-mail: lhl@sa.dk.

 

 
     

Folkebevægelsen For Frie Fagforeninger - Mølleparken 258 - 7190 Billund - Tlf.: 75-33 15 43 - Email: info@ffff.dk | Login


Denne side redigeres med SmartCMS ® 2013