> Kik i øverste højre hjørne af Ugebladet BØRGE for 15. juni 1967.
   Der står det gult på sort: Tronfølgerparret OG Red Squares samt The Lollipops!

 

DRONNINGENS GULDPLADE

Danmark er vist ene om at have en regerende monark, som er udkommet på grammofonplade! Tilmed en plade, der beret­tigede hende til en guldplade.
Hvem der udgav den? Gæt selv!  Og jeg solgte 75.000 ek­semplarer! Det var i 1967. På den tid var Popbladet BØRGE en kolossal succes med et ugentligt oplag på 60-75.000 eksemplarer. Jeg havde fornøjelsen af både at være bladets chefredaktør og udgiverselskabets direktør. Vi fandt på at lægge pladen ind i bladet som tillæg. Eller også var det bladet, der var tillæg til pladen. Slutresultatet var i hvert fald

*75.000 solgte plader med dronningen (dengang tronfølger) og prins Henrik
* og  75.000 solgte eksemplarer af Ugebladet BØRGE.
Det kræver vel sin forklaring. Den er her:

      Som kronprinsesse havde Margrethe  brudt med et royalt tabu og ladet sig interviewe af pressen - bl.a. til dansk TV. Da hendes forlovelse med den franske diplomat Henri greve Laborde de Monpezat var officielt kundgjort, inviterede hoffet da også til presse­møde på Fredensborg slot. I dag er den slags hverdag,  men sådan var det bestemt ikke i 1960'erne.
Også BØRGE var der, repræsen­teret ved journalist Niels Bøye, som ved siden af sin ugentlige artikel i "BØRGE” også havde et vist nok ganske indbringende bijob som freelan­cer i Danmarks Radio.
Det sidste retfærdiggjorde, at han ved førnævnte pressemøde medbragte en pro­fessionel båndopta­ger, og han lavede da også en fortræffelig ra­dioudsendel­se dagen efter. Men da havde han forlængst været oppe hos mig og lufte en idé så fræk, at jeg faldt pladask for den - selv om den ikke var min egen.
I dag udkommer alle salgslystne ungdomsblade med indlagt plakat, CD eller video, men da "BØRGE” fandt på i hvert 4. nummer at indlægge en bøjelig vinylgrammo­fonplade, som fordyrede bladet med en krones penge, var det en sensation i bladbranchen.
At det økonomisk overhove­det kunne gøres, skyldtes min udviklede kreativitet, kombineret med dét op­findertalent, jeg tidligt havde bemærket hos mig selv - og som jeg vil vende tilbage til om lidt:
"Ecco Records" indspillede masterbåndet til de førnævnte bøjelige vinylplader i eget lydstud­ie i Greve Strand. Derpå kørte jeg i bil med ­båndet til Am­sterdam, ventede på lynpresnin­gen - og i bagagerummet til min Ford Mustang, bragte jeg de 75.000 grammofonplader hjem over græn­sen. Hver plade vejede kun nogle få gram.
Told og afgifter på im­porterede plader var på den tid helt  urimelige. Nærmest en opfordring til smuglerkredse­.
Vi klarede den side af sagen ved, at jeg med gode kontanter betalte pladerne på fabrikken i Amsterdam (ca.26 øre pr.plade). På den tid var afgiften ved den danske grænse kr.4,50 pr.gram­mo­fonplade. Som det ejegode menne­ske, jeg allerede dengang var, sparede jeg BØRGE-læserne for dén udgift ved reverenter talt at smugle pladerne ind.
Jeg overvejede en overgang at døbe selskabet "Sort Import A/S", men som en klog ­mand engang sagde:
- Der er én ting, som er bedre end et skudsikkert alibi. Det er ikke at blive mistænkt! 
Så firmaet beholdt navnet Public Cen­ter A/S. Jeg håber, smugler­sager er 'retsligt for­ældet'. Ellers er tilståelsen hermed trukket tilbage.

Niels Bøye's idé var lige så enkel, som den var fræk: - Jeg redigerer inter­viewet til radioen, sælger derpå originalbåndet til "BØRGE" og Ecco Records. Folk vil utvivl­somt gerne have "Årets par" på plade!

Så fór Niels af sted til Fredensborg med mit svar endnu hængende i ørerne: - Du har lige solgt mig en god idé, Niels! 

To dage efter lå Niels' masterbånd på mit skrivebord. Vi brugte i øvrigt ikke id+een med det samme. Vi gemte  den.
Forlovelse følges jo gerne af et bryllup. Så først i ugen efter det royale bryllup, i juni 1967, udkom BØRGE med BØRGEplade nr.3  ind­lagt.
Vi lagde ikke skjul på noget hverken på bladets for- og bagside eller på det indlagte plade­omsla­g:

Side A: Dobbeltinterview med tronfølgerparret Margrethe og Hen­rik interviewet af Niels Bøye (Han fik vist nok lidt vrøvl med DR!) .

Side B: Red Squares og Lollipops, konferencier Palle Holgersen (Han fik lidt vrøvl med skattevæsenet!)

Den uge, hvor BØRGE udkom med dén plade, var alt udsolgt: De førnævnte75.000 eksemplarer. (Margrethe fik vist lidt vrøvl med sin far!).

BØRGE havde kun vrøvl med læsere, der var utilfredse med, at det var udsolgt. Det kunne vitterligt være blevet til en platinplade, hvis vi havde trykt flere. Men bakspejlet brugte vi ikke meget på de tider.
      Margrethe er ikke en dame, der bærer nag. Siden har jeg adskillige gange været på Amalienborg. Ikke sådan, at jeg hvert andet øjeblik ligger og smutter op i residenspa­læet.
Første gang var da Peter Bellis paryk (det er en helt anden historie) blev udloddet til læserne, og jeg kunne bringe nyheden, at en ung dame blandt Margre­thes tjenende ånder havde vundet den attråværdige præmi­e. Det skete under overskr­iften:

PETERS BELLI'S PARYK HÆNGER NU PÅ AMALIENBORG

       Anden gang var i 1967. Da blev Margrethe og Henrik af læserne valgt til at modtage s­tatuetten "Årets Børge" som Danmarks populære­ste par". (Statuetten står der endnu. Så jeg nylig I et blad)

     

BØRGE var da for resten også første blad, som udkom med farvefotos fra det kongelige bryllup i Holmens Kirke, hvor Margrethe blev fru Monpezat  den 10.juni 1967, dagen før gemalens 33 års fødselsdag . Vi udkom med billeder kun 5 dage efter begivenheden - og snød dermed alle konkurrenter på bladmarkedet. Der var folk, som ellers ikke ville drømme om at købe BØRGE, som gjorde det - den ene gang. Alene for forsidebilledet i flotte farver. Og nok også en del for at sikre sig Margrethe på plade. Jeg har nylig set netop dét nummer af BØRGE ligge antikvarisk til en formue.

     I 1000'erne havde jeg kontakt med hoffet og modtog adskillige breve i forbindelse med dronningens om­slagsillustra­tion til min bog om "Vokslysets Historie" (Hvad er et hjem uden netop dén bog?).

     Nu kommer jeg lige pludselig til at skamme mig over, at jeg aldrig fik overrakt Margrethe dén guldplade, hun ærligt har fortjent! Nå, det kan nås endnu! Men så skal de andre på pladen, Red S­quares og Lollipops, minsandten også have én! Red Squares optræder vist stadig og Lollipops-brødrene står i telefonbogen.

En idé: Jeg sætter Dronning Margrethe, prins Henrik og de andre guldvindere stævne på hendes fars og søns  'berg',  Frederiksberg. I 'Café Lin­devang'.
Indehaveren er den fra 60'erne så kendte lille, runde, glade Jørgen Krabbenhøff  fra det berømte orkester The Hitmakers. 
Jørgen skal nok være mand for at lave os en ordentlig BØRGE-frokost.
Hvis alt falder på plads, sender vi en pressemed­delelse ud .....                                              Med Hilsen fra Mig og Dronningen