Billedet tog jeg af hende forleden - på hendes 93 års fødselsdag >     9. KAPITEL: Hipokvinden I min 1976-bog 'Udyr eller hvad?" fylder kapitlet om 'Hipokvinden'  14 sider. I denne elektroniske udgave bliver du snydt for det. Her er grunden: De 14 sider er baseret på mit interview med hende, da jeg som journalist havde fundet hende i Tyskland, hvor hun havde opholdt sig siden sin løsladelse 1956 fra den livstidsdom, som hendes dødsdom fra 1947 var blevet ændret til af kong Frederik IX. Siden har hun og jeg holdt kontakten, og en gang for mange, mange år siden foreslog jeg hende, at jeg lavede en biografi over hendes liv. Det var hun ikke meget for - især ikke da jeg antydede, at jeg syntes hendes humanitære arbejde blandt krigsramte børn i Biafra, Vietnam, Afghanistan, Bangla Desh og mange andre steder var mindst lige så spændende som hendes Hipotid - Ok, lille Erik. Jeg afskyr, når nogen roser mig. Men det får du lov til. Jeg vil endda overdrage dig alle mine papirer, dokumenter, billeder - og de henved 200 kærestebreve, som min kæreste og senere mand skrev til mig i den tid han og jeg ventede på at dødsdommene over os skulle blive eksekveret. Han blev henrettet 10. maj 1949. Samme dage blev jeg 'benådet' -  som de kaldte det - til et liv i fængsel. Det blev til 11½ år bag tremmer for mig. 'Plaf' ogf slut for ham. MEN jeg stiller én betingelse for den bog: Den må ikke udkomme før efter min død! Dengang var jeg 39 år, hun 61. Jeg tænkte: 'Det kan vel ikke tage så lang tid i den alder! Så jeg accepterede - og fik dette kolo-enorme materiale overdraget, og dannede det første grundlag for bogen. Da jeg havde fået nogenlunde styr på det, fik jeg adgang til Statens lukkede Arkiver mht retssagen mod hende og hendes mand og deres Hipogruppe på  i alt 22 mand. Hendes humanitære arbejde efter løsladelsen i 1956 krævede, at jeg rejste Europa rundt for at tale med hendes tidligere arbejdskammerater i Terres des Hommes og de andre velgørehedsorganisationer. Det gjorde jeg så. I vinteren 2005 var bogen færdig. Jeg sendte den til en pensioneret forlagsredaktør, som jeg har stor tillid til, Jørgen Lundø, tidligere Politikens Forlag. Han læste det hele igennem. Kom med sine kommentarer - og med dem i baghovedet satte jeg mig og omskrev bogen - og jeg indrømmer, at det blev den mange gange bedre af - med det samme materiale. Den ligger nu på en CD-rom med tekst, omslag og billeder og venter på at Døden skal frigive manuskriptet. Når det sker, vil jeg - eller min efterkommere, for jeg kan jo sætte træskoene før hende - gå til et forlag og få bogen udgivet. Det og intet andet er grunden til, at DU ikke får Historien om Hipokvinden i dene e-bog. Min færdige - m,en endnu ikke udgivene bog  'Forhadt og forgudet' fylder 308 sider med masser af tekst og mange billeder. Men den må du altså vente på. EH                   .  Gå til Kapitelfortegnelsen