Kapitel 14: SS-frivillig og Schalburgmand Arne Jensen Da jeg 1977 fik udgivet bogen "Udyr eller hvad?", hvori jeg søgte at finde frem til de seks eftersøgte danske krigsforbrydere, fandt jeg 'kun' (det var vel egentlig også meget godt skuldret!) Adam Eigil Bjørn Bendtsen, Kaj Gustav Feilberg og Søren Kam (sidstnævnte skal vi om lidt læse meget mere om. En af dem, jeg ledte forgæves efter, var "ARNE JENSEN" (>th). Han havde stået på Politiets Efterlysningsliste siden december 1946. Ingen blandt de gamle SS-folk kunne hjælpe. Ingen kendte noget som helst til hans skæbne.  'Jensen'-navnet er jo heller ikke det letteste at finde nogen under. At jeg nu kan fortælle hans skæbne (som altså ikke var med i bogen 'Udyr - eller hvad?), kan jeg takke etp gode kolleger for, Dels min fordums kollega fra Det Berlingske Hus Else Bo Dræbel, også kendt som en meget dygtig og vidende hofreporter samt Jyllandspostens kulturredaktør Flemming Rose. I 1993, efter åbningen af KGB’s arkiver, fik Berlingske Tidendes daværende Moskvakorrepondent, nu kendt redaktør på Jyllandsposten, Flemming Rose, adgang til de da netop åbnede KGB-arkiver. Han gravede en masse stof frem om 697 danskere, som overlevede, forsvandt eller omkom i russisk krigsfangenskab. Journalist Bo Dræbel oversatte fangelisterne fra russisk, og sammen skrev de en serie fremragende artikler i Berlingske Tidende med fællestitlen "Danske Krigsfanger i Sovjet" . Med tilladelse af Bo Dræbel, som i dag (2006) nyder sit otium i en sydsjællandsk idyl, bringer jeg den del af hendes og kollega Flemming Roses artikel , som omhandler 'Arne Jensen' (bragt i Berlingske Tidende søndag den 28.marts 1993, 2.sektion, side 7 - herunder i faksimile)                                                                         ( >th) faksimile-artikel i Berlingske     af Flemming Rose og Bo Dræbel Den 19-årige Arne Jensen, en kraftig , blond gut fra Horsens, meldte sig i forsommeren 1941 som frivillig til de tyske SS-tropper. Fire år senere blev han taget til fange af Den røde Hær ved Freistadt i Østrig og ført til krigsfangelejr nr.207 i Molotov-regionen, det nuværende Perm ved Uralbjergene. Under en afhøring [ved ankomsten til russisk krigsfangelejr. EH]  forklarede den da 23-årige underofficer i SS Arne Jensen, hvorfor han havde meldt sig til tysk krigstjeneste: - Efter endt uddannelse blev jeg arbejdsløs. Derfor meldte jeg mig frivillig til SS den 5. maj 1941. Efter 9 måneders uddannelse i en militærlejr i Frankrig, blev jeg sammen med andre danskere sendt til Treskowlejren i det på den tid tyskbesatte Polen, hvorfra vi i december 1942 drog til Welikije Luki. Her deltog jeg i kampe mod Den Røde Hær indtil marts 1943. [Arne Jensen har altså været medlem af SS-enheden 'Frikorps Danmark. EH] Ifølge Arne Jensens ‘Soldbuch’ (soldaterbog), som findes i hans sag i det tidligere "Særlige Arkiv" i Moskva, var han hjemme på orlov hos sine forældre i Horsens 24. februar - 11.marts 1944. Der findes stadig et par af de breve, som Arne Jensen sendte hjem til "Kære, lille mor og søskende" . I september 1944 skriver han bl.a. fra Dresden. - Har du fået syltet noget i år? ja, det er lutter beregning, for når jeg kommer hjem, håber jeg, at der er et lille glas søde sager til mig.  Han spørger også til sine mindre søskende og tilføjer: Ja, endnu er deres liv ikke fyldt med sorger. Det kan tidligt nok komme. Beskyt dem så længe, du kan. I december 1944 får "min kære lille moder og søskende" endnu et brev fra Arne Jensen. Han er lidt vemodig og mindes sin barndoms juletræ. Men "eders egen søn og storebroder Arne", som han underskriver sig, er også praktisk anlagt. Brevet slutter med NB: Mor, pas endelig på at få den tobaksration, der står til mig i Brugsen. Det kan jo endda være, der er en ekstra i Brugsen! Det sidste livstegn fra Arne Jensen, som ved krigens slutning var delingsfører i 37. SS-Division, placeret i det daværende Tjekkoslovakiet, modtog familien efter krigen. Da kom der en hilsen fra en tysk landmand, hvis søn havde været i fangenskab sammen med Arne Jensen. Efter halvandet år i lejr nr. 207 overførtes Arne Jensen 24.november 1946 til lejr nr. 58 ved station Potma i Mordovien. Her døde han af dobbeltsidet lungebetændelse godt en måned senere. Arne Jensen blev begravet på kirkegården ved lejr nr.58 den 6.januar 1947. I kvadrat 25, grav nr.5     - - - Tak til Flemming Rose og Bo Dræbel for ovenstående opklarende artikel i 1993. De har dengang ikke vidst, at Arne Jensen var en af de seks danskere, der endnu i 1977 var eftersøgt for krigstidsforbrydelser i Danmark. Hvilken forbrydelse er det først nu lykkedes mig at finde ud af. Oplysningerne kan jeg takke Arne Jensens fætter for. Allerede i 1970'erne havde jeg forbindelse med ham. Dengang vidste han ikke mere end jeg. Men da jeg kontaktede ham igen 2006 viste det sig, at han havde gransket videre i sagen. Han havde bl.a. modtaget kopi af  papirerne fra KGB-arkiverne (omtalt herover), og han havde dertil haft indsigt i sin fætters akter i de ellers ikke almindeligt tilgængelige arkiver i Rigsarkivet. Han kan fortælle, at Arne Jensen fra august 1943 til juni 1944 var tilbage fra fronten og indrulleret i Schalburgkorpset, hvor han havde grad af vagtmester med tjenestested i Frimurerlogen på Blegdamsvej i København. Når Arne Jensen stod på politiets eftersøgningsliste, skyldes det, at han var under mistanke for at have deltaget i et af de første såkaldte 'clearingmord' [i.e. tyskernes hævnmord på tilfældige mennesker som gengældelse for Modstandsbevægelsens drab på tyske soldater eller danske stikkere, der arbejdede for besættelsesmagten. Det første af disse clearingmord, var drabet 4. januar 1944 på digterpræsten Kaj Munk]. Det, 'clearingmord', som Arne Jensen var eftersøgt for at have deltaget i, var begået den 31. januar 1944: Mordet på politibetjent Falkenaa på en gade nær Damhussøen i København. Betjent Falkenaa blev skudt og dræbt på en vej nær Damhussøen i København af skud fra en passerende bil.. Under Retsopgøret opklaredes det, hvem der havde været i bilen, nemlig * de danske terrorister Ib Nedermark Hansen (henrettet 9. maj 1947) og Knud Erik Østergaard-Larsen (dræbt 5. maj 1945 ved frihedskæmperoverfaldet i Asserbo Plantage) samt  * den i maj 1945 undvegne Hauptmann der Schutzpolizei Wilhelm Graurock, som var adjudant for den øverste tyske Gestapochef i Danmark, SS-general Günther Pancke. Graurock tjenestgjorde på selve det tyske Hovedkvarter i Danmark. I 1960'erne afsløreds han som værende avanceret til politichef i Vest-Berlin.. Endelig deltog *  'en unavngiven SS-mand'. Det er en enkelt dansk betjent, som sommeren 1945 har fået mistanke mistanke til denne SS-mand skulle have været Arne Jensen. Betjenten meddeler dette til Politiets Central Kartotek, som ukritisk sætter Arne Jensens navn på et kort - og fra det øjeblik er Arne Jensen pludselig efterlyst for 'mulig deltagelse' i et terrordrab i Danmark. Efterhånden som man graver sig mere og mere ned i stoffet om Retsopgøret, får man mange grimme eksempler på hadefulde politifolks letfærdige omgang med både sandhed og mistanker. Intet tyder til i dag på, at der er skygge af grundlag for at tale om Arne Jensen som 'eftersøgt for krigstidsdrab i Danmark'.       Det sidste livstegn, jeg som forfatter har errfaret vedrørende Arne Jensen, fik jeg ved læsningen af Erik Herløv Nielsens erindringsbog 'Fjendeland'  (Erik H. Nielsen, "Fjendeland", Forlaget Modus, 1995), hvori denne kort omtaler at have truffet Arne Jensen i en russisk krigsfangelejr. Han omtaler Arne Jensen som 'Dynamit-Jensen' (en ret almindelig betegnelse for en sprængningsmand i en pionér-emhed). Side 131-132 skriver Herløv Nielsen: "Det var lige før julen 1946, at en af mine gutter i 'Vestblokkompagniet' - 'Dynamit-Jensen' fra 1. kompagni i det gamle Frikorps Danmark, pludselig fik en svær hoste og måtte indlægges på lazarettet., hvor han - som han selv udtrykte det - håbe at klare den julen over. Denne svære hoste gik over i lungebetændelse, og da jeg et par dage efter - lillejuleaften -blev bedt om at komme over i lazarettet, anede jeg det værste. Ikke desto mindre fik jeg et chock, da jeg så ham. Så meget havde han forandret sig på disse få dage. Han havde knapnok kræfter til at trykke min hånd. Hasns fingre var tynde som blyanter, overtrukket med gennemsigtig hud og lignede fugleklør. Øjnene lå dybt i kraniet og havde den uhygelige glans, som man ser hos feberhede eller døende mennesker. - Jeg har hørt, Erik, hviskede han, at vi skal på transport hjem (til Danmark. EH) over Odessa. Er det rigtigt? Oh tror du, at jeg klarer den? Husk at få mig med, selv om jeg hverken kan kravle eller gå! Lejren svirrede af rygter af den slags, så hvorfor ikke give ham lidt at håbe på? - Ok 'Dynamit', sagde jeg. Det er rigtigt, at vi snart skal af sted til Danmark, og jeg har opsnuset i registraturen, at der allewrede ligger et danske skib og venter på os i havnen i Odessa! Det var rent løgn, men et lykkeligt smmil fór over hans udmarvede træk. Han havde fået noget at håbe på, noget at klamre sig il, om end det kun var et foster af min fantasi. Håbet er jo lysegrønt, siger ordsproget. Virkeligheden er grå, og døden siges at være sort. Han mødte den dagen efter, juleaften 1946, som den første af os 18. (Om Herlev Nielsen husker rigtigt eller om lejrpapirerne er det, der - dér fastsættes dødsdagen til 3. janur 1947 - er rigtige, så er det i hvert fald nok rigtigt, at Arne Jensen fandt sit sidste hvilested i kvadrat 25, grav nummer 5,  Gulaglejr nr.58, 350 km sydøst for Moskva ved byen Potma i Sovjetrepunlikken Mordovien. Erik Herlev Nielsen slutter kapitlet med et genkende en bestemt lyd, som får ham til at mindes... "Åh jo, nu huskede jeg, selv om det forekom mig århundreder siden. Sådan lød flakket (luftværnsbatterierne. EH) ved Ilmensøen... og midt i kulden og elendigheden gled mine tanker tilnage til den store tid, da jeg havde været rigtig soldat og ikke en sølle krigsfange. Dengang Frikorps Danmark var med til at afværge russernes storoffensiv sydøst for Ilmensøen.. Og under hvilken 1. kompagni med bl.a. 'Dynamit-Jensen' ,som nu lå begravet et sted langt bagude, havde båret hovedvægten af russernes angreb". Erik Herløev Nielsen var den overlevende dansker, som tilbragte flest år i sovjetiske krigsfangelejre. Han blev taget til fange i 1943 og kom som vist nok den sidste frigivne dansker tilbage til Danmark i 1953. Han overlevede altså 10 år i russisk fangenskab - og havde bevaret sin hjerne intakt, god nok til at skrive en af de bedste krigserindringsbøger, jeg har læst. Selv om det altså tog ham 40 år at skrive dem. Han nåede ikke at se sin bog trykt. Erik Herløv Nielsen døde få måneder før bogens udgivelse. > Til højre et blad af de i 1993 åbnede KGB-arkiver, som Flemming Rose fik adgang til, og som han sammen med Bo Dræbel skrev en artikelserie om. Hun har oversat den russiske tekst til dansk. Forfatteren har indrammet Arne Jensens data og bevidst gjort de øvrige navne på listen ulæselige. ('Frederik'  er faderens navn, som man efter russisk skik tilføjer alle mandsnavne) Teksten til listens nr.382 er: Jensen, Arne Frederik, f. 1922 i Horsens, underofficer, fange nr.88, tilfangetaget 8.5.1945, tidl.fangelejr Molotovskaja, død 3.1.1947.   Meget interesserede kan fortsætte med nedenstående skema, som Arne Jensens fætter har stykket sammen ved at hige og søge efter fætterens historie  [Enkelte tilføjelser ved Erik Haaest] 1941 10. maj: Antaget som frivillig, jævnfør tysk liste fra denne dato.   1.juli:   Afrejst til Sennheim (Ifølge Ergänzungsamt der Waffen-SS, Nebenstelle Nordsee (liste af 30.juni samt 'Gedfserliste nr.5)   8.juli: Indmeldt i DNSAP (Det danske nazistparti) som medlemnummer 43.006, jvnfr. organisationskontorets skrivelse af 25. november 1941. 20.oktober: Forsat til Frikorps Danmark, indrulleret i 1. kompagni [Kompagnichef Untersturmführer Per Sørensen. EH] 13.november: Sendt til uddannelse som fodfolkspionér ved AA-Pionér reservebataljon i Dresden 24.november: Indlagt med mellemørebetændelse på Reservelazaret i Dresden. 11.december: Forlagt til reservelazaret Radebeul med difteritis 1942 14. januar:  Forlagt til del-lazaret Waikersbarthsruhe-Radebeul 22. april befinder han sig igen ved Frikorps Danmarks 3. kompagni med feltpostnummer 46050 D( ifølge navneliste fra tjenestested)       [Kompagnichef P. Neergaard-Jacobsen. Deltager i alle Frikorpsets kampe i Demjanskkedlen, syøst for Ilmensøen. EH] 8. september: Ankommer til Danmark på 'Den store orlov' i Danmark. 6. oktober Indlagt fra 2. kompagni af Frikorps Danmark på reservekrigslazaret Jütland (Hald Ege nær Viborg) Sygdom: Malaria 1. december: Indstillet af Løver Sysselkontor (under DNSAP) til emblem for krigsfrivillige, der har været ved fronten ('Frontkæmpermærket) 4. december: Udskrevet til Frikorps Danmarks reservekompagni (Kilde: Deutche Dienststelle, oplyst 30.juni 1994) 1943 1. september Arnes far, Frederik Åke Jensen, dør. 19. oktober befinder Arne Jensen sig som sergent ved Schalburgkoropset (jvnfr korpsbefaling nr 1/43 af 29. okt.1943) 16. november: Forsat til Schalburgskolen på Høvelte kaserne (korpsbefaling nr 4/43) 1944 25. januar: Forsat til Schalburgskolens 2. kompagni, kaserneret i Ringsted. Han benævnes nu vagtmester (2. kompagni fungerer som       vagtkompagni ved Hovedkvarteret i Frimurerlogen i Købehavn (jvfr. korpsbefaling 7/44) 31.januar begås drabet på politibetjent Falkenaa. Arne Jensens fætter har forgæves søgt efter beviser for, at Arne deltog - eller      ikke. Rigsarkivet har meddelt ham, at Nedermark Hansen-sagen (Nedermark Hansen blev dødsdømt og henrettet for bl.a.      sin deltagelse i drabet på betjent Falkenaa) fylder 17 store arkivkasser, men at Arne Jensens navn ikke figurerer i  navnelisten i denne.      Påstanden om Arne Jensens deltagelse i den udåd synes at savne grundlag - ud over en tilfældig efterkrigsbetjents notat på et CK-kort. 7. februar: Benævnes nu 'Rottenführer' [dvs. korporal. EH]. Er kommanderet til fronttjeneste og skal melde sig på 'Germanische Leitstelle' på      Østerbro (jvnf. Korpsbefaling nr 12/44) 11. februar: er tilsyneladende hjemme på orlov i Horsens, jævnfør brev til moderen. 24. februar - 11. marts, jævnfør ny soldaterbog/Soldbuch, udfærdiget 7. august 1944 af SS Pionér Uddannelses/Reservebataljon-1 i Dresden 7. august: Indlagt på lazaret i Dresden 1. september: Udskrevet fra lazaret (jvnfr. 'Soldbuch) 1. november: Indskrevet som underføreraspirant ved pionerskolen på Troppeøvelsesplads 'Bøhmen' i Hrtadschke i Czekkoslovakiet 1945 1. marts udnævnt til Unterscharführer [sergent. EH] og forsat til 37. SS-division 'Lützow's 1. kompagni under kavalleridivisionen. Pionérbataljon, standplads Bratislava. 8. maj: Taget til fange af sovjetiske tropper ved Freistadt, Østrig. 26. juni: Ført til krigsfangelejr nr. 207 ved Perm i Mordovien, 350 km sydøst for Moskva. 1946 15. marts Overbetjent Bramsgaard skriver på kort i CK (dansk politis Central Kartotek), at Arne Jensen skønnes meddelagtig i drabet på        politibetjent Falkenaa (se 31. januar 1944) 18. marts: Anholdelsesbeslutning som sag nr 3/45, efterlysning i Danske Politi Efterretninger nr 88/46 1. december: Overført til Gulaglejr. nr 58 ved Potma, Mordovien 14.december indlagt på lazaret samme sted med lungevetændelse. 1947 3. januar: Afgået ved døden. (der hersker usikkerhed om dødsdatoen. EH] Gå til Kapitelfortegnelsen