Til Minde om Dr. Uhrenholt Mindeord af Niels Brønnum i "Sudan", nr. 4, april 1919 I begyndelsen af Januar 1917 foretog Uhrenholt og undertegnede en Rejse fra Numan til Shellem for at undersøge de der herskende Forhold med Anlæget af en Missionsstation for Øje. Ingen af os havde været der før, saa Rejsen havde Nyhedens Interesse for os begge. Ligeledes var det første Gang, at Dr. Uhrenholt og jeg tilbragte adskillige Dage alene i hinandens Selskab og saaledes fik Lejlighed til at kende hinanden nøjere. Det var fornøjelige Dage, som jeg ser tilbage paa med ublandet Glæde. Vi var begge født og opvokset i Himmerland, og om Aftenen, naar vi laa i vore Feltsenge og snakkede, var der "ingen knap Tid" paa ægte himmerlandske Udtryk, som gjorde os begge godt, fordi de mindede os om Hjemmet. Vi støvede rundt et Par Dage og søgte efter Grund, indtil vi fandt det Sted, hvor nu Missionsstationen ligger. At vi var heldige i Valget, fremgaar af et Brev, som jeg har fra Dr. Uhrenholt, hvori han udtaler, at efter grundig Undersøgelse var baade han og Fru Uhrenholt bleven klar over, at "vi var et Par kloge Hoveder, da vi valgte Land". Det var en øde Banke ien Egn, hvor senere Doktoren og hans Hustru gav sig i Lag med at bygge deres fremtidige Hjem; men de tog fat paa Arbejdet med Mod og Energi. Der skal Mod til at begynde et saadant Foretagende, og ikke alene Mod, men ogsaa Tro. Mange Aar var gaaet med Forberedelser til dette, Aar fulde af Længsler og Forhaabninger. Nu stod de om sider ved det foreløbige Maal; de havde faaet det, de saa længe havde ønsket og bedet om - en Plet, hvor de kunde faa Lov til at plante vor Herres Jesu Kristi Fane. Det er en betroet Post at være Fanebærer i denne Verdens Krige; Dr. Uhrenholt var en Fariebærer i vor Herres Jesu Kristi store Felttog. Han fulgte Rytteren paa den hvide Hest, og han bar hans Flag. Lig Paulus havde han det, hvoraf han kunde rose sig. Han var en dygtig. og erfaren Mand, prøvet i Livets Skole. Og han var en dygtig Læge, der vel kunde have skabt sig en anset Stilling paa Steder, hvor der var rigere Lejlighed for ham til at bruge sine Evner; men han agtede det altsammen for Skam sammenlignet med dette at vinde Kristus og findes i ham. Han gik ud til et fremmed Land, til en øde Egn, og der, iblandt et Folk, som levede i Hedenskab og Mørke, plantede han Jesu Kristi Flag og lagde Grunden til et stort og velsignet Arbejde. Det var hans Gerning, i Sandhed en Gerning vel værd at leve og dø for. Nu er Budskabet naaet os, at Fanebæreren er falden paa Slagmarken. Det var et Sorgens Budskab for os, der kendte ham og vidste, hvor stort et Tab hans Bort gang er for Missionen. For hans Hustru er det sikkert ogsaa et Sorgens Budskab, og hun behøver vor inderlige Forbøn og Kærlighed, som hun sidder der alene ved den ensomme Grav. For ham var det sikkert en lykkelig Stund, da han fik Hjemlov; for vi ved, at det har lydt til ham: "Vel, du gode og tro Tjener; du har været tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget, gaa ind til din Herres Glæde." N. H. Brønnum