Danmarks Billedkunstlærere er en landsdækkende forening, der består af en landsstyrelse og 9 regionale kredse med hver sin kredsbestyrelse.
Foreningen har p.t. 1750 medlemmer, og foreningens formål er
at fremme forståelsen for værdien af børns æstetiske og billedsproglige udtryk
at fremme forståelsen for faget Billedkunsts betydning i og uden for folkeskolen
at arbejde for, at faget indtager en væsentlig stilling i uddannelsessystemet
at arbejde for, at faget udvikles
at formidle fagets indhold til foreningens medlemmer og bredere kredse.
Dette sker ved at foreningen deltager i den aktuelle pædagogiske og faglige debat, arrangerer udstillinger, kurser og konferencer og udgiver Billedpædagogisk Tidsskrift, hvor fagets kerneområder og inspiration til billedkunstundervisningen hele tiden undersøges og udvikles.
Dette sker også i det samarbejde vi har med Undervisningsministeriets fagkonsulent for Billedkunst, Danmarks Lærerforening, Samrådet for Billedkunst, Danmarks Radio, De praktisk-musiske faglige foreninger og de øvrige nordiske landes billedkunstlærerforeninger.
Foreningens hensigt er at skaffe så gode vilkår som muligt for undervisningen i Billedkunst. Dette gælder både vedrørende undervisningslokaler til Billedkunst, timetal og efteruddannelse af billedkunstlærere. Derfor har Danmarks Billedkunstlæreres lokalkredse et tæt samarbejde til landets forskellige CFU afdelinger og Professionsafdelinger.
Så har du billedkunst på skemaet, så vil du få brug for den inspiration, det er at være medlem af Danmarks Billedkunstlærere.
Har du timer i billedkunst på skemaet? Så har du brug for en forening, der hele tiden arbejder for at give inspiration til fagets udøvere og at udvikle skolefaget billedkunst.
Danmarks Billedkunstlærere består af 9 lokalkredse, så når du melder dig ind, bliver du automatisk medlem af den kreds, du bor i; i Nordjylland, altså, Kreds 1. Ønsker du at være medlem af en anden kreds skal du gøre opmærksom på det ved din indmeldelse. Du bliver så medlem af den kreds, du ønsker. Ønsker du senere at skifte kreds skal du henvende dig til Danmarks Billedkunstlæreres Administration. Du vil så blive medlem af den, når et nyt medlemsår begynder.
Medlemsåret følger skoleåret, og er fra 1. august til 31.juli.
Sådan melder du dig ind Det tager kun få klik, men det varer meget længere. Se, hvordan du melder dig ind her.